Edward Gal deler ud af sin viden

Hillerød Horse Show 2017 er stolte over at kunne præsentere GLOCK rytter Edward Gal til en fantastisk aftenclinic. Kom og oplev den tidligere verdens-mesters træningssystem i en enkel tilgang til ultimativ kontrol og samarbejde med hesten. Fire af vores mest markante dressurryttere føres fra let og middelsvær dressur til Prix St. Georges og Grandprix.

I dressurens verden behøver Edward Gal ingen yderligere introduktion. Han har redet på højeste niveau i mange år og produceret nogle fremragende heste. Hvem kan ikke huske Edward og legendariske Totilas, eller fornyligt nyde at se ham arbejde med GLOCKS Zonik, der blev opdrættet af Linette Jæger og blev solgt via Helgstrand Dressage.

Edward Gal blev født i Holland i 1970. Hans familie har ikke hestebaggrund, men han begyndte alligevel at ride på ponyer i en alder af 14 år. I en alder af 20 år begyndte han fuldt ud at fokusere sit liv på heste. Få mennesker ved, at Edward startede som springrytter, men måtte skifte til dressur, da hans hest nægtede at springe. Han forventede dog ikke, at hans karriere ville tage fart på den måde, den gjorde og stadig gør: “Da jeg begyndte at ride, havde jeg absolut ingen ambition om at blive verdensmester. Jeg trådte ind i hestens verden på grund af min store kærlighed til heste og jeg havde et ønske om at leve med dem. Jeg tror ikke, du kan være en god rytter, hvis kærligheden til hesten ikke er til stede. Du lever med heste syv dage om ugen 24 timer i døgnet. Dette er ikke et job, men en lidenskab.”

Edward afslører, at han er utroligt følsom og knyttet til hver hest.

Edward Gals succes og privatliv

“Min succes er ikke et produkt af planlægning, fordi det i grunden er umuligt at planlægge, når det er op til heste. En dag er hesten fantastisk, den næste dag er den halt. Jeg har altid forsøgt at vise godt ridt og fokusere på god træning Og på den ene eller anden måde kom resten af sig selv.”

Edward har dannet par med en anden international rytter fra det hollandske landshold: GLOCK rytter Hans Peter Minderhoud. De har været partnere i flere år og bor og træner på GLOCK HORSE PERFORMANCE CENTER Holland i Oosterbeek. At arbejde sammen har været en utrolig fordel for dem, fordi de har sparringspartnere i hinanden og kan skifte heste for at sikre den bedst mulige kombination. De deler også deres store passion for hunde og har flere af dem på GHPC Holland.

Læs hele artiklen >> KLIK HER.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce