Med tiden 1.13.4 er hingsten Southwind Flash årets hidtil hurtigste 2-åring i verden. Southwind Flash, der trænes af den amerikanske stortræner Ron Burke, var mandag ude i et baby-løb på Gaitway Farm i New Jersey, hvor den vandt sikkert i ovennævnte tid.

De løber hurtigere og hurtigere.

Tiden 1.13.4 af en 2-åring allerede tidligt i juni måned, er meget hurtigt. Og selv om 2-åringerne først lige er begyndt at starte i baby-løb i USA, så er der allerede 9, der har løbet vindertider på 1.14.6 eller derunder.

Verdens hidtil hurtigste 2-åring i 2015, Southwind Flash er efter Muscle Hill og ud af Friendly Amigo (Amigo Hall), og han er hendes første føl og kostede som åring 85.000 dollars, Southwind Hall var i baby-løb på Gaitway Farm, der er et stort træningscenter, der ligger cirka 1 times kørsel syd for The Meadowlands. Banen er med al respect,næppe lige så hurtig som The Meadowlands.

På The Meadowlands er den hidtil hurtigste 2-åring Bar Hopping (Muscle Hill), der i lørdags noteredes for tiden 1.13.6. Den kostede som åring 190.000 dollars og blev købt til Jimmy Takter-stalden.

Kilde: Travservice.dk

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.