En overdækket horsewalker, der dækker et areal på ca. 14 dressurbaner, har kapacitet til at motionere op til 40 heste på samme tid og har en omgangslængde på knap 450 meter, er pt. verdens største horsewalker. Den ligger (selvfølgelig) i den arabiske region.

De 80 tons træ og stål, der skulle til for at bygge verdens største horsewalker blev transporteret fra Tyskland i 8 store skibscontainere og er lidt af et ingeniørmirakel.

Ikke alene er de lokale forhold meget specielle, dimensioner på den ovale horsewalker er større end noget andet den horsewalker industrien nogensinde har set:

Da alle elementerne efter et par måneder var præfabrikerer i Tyskland, blev de 15.000 elementer pakket sammen og sendt med skib til bestemmelsesstedets nærmeste havn. Herefter forsatte transporten via lastbiler til det endelige bestemmelsessted langt ude i ørknen.

Disse helt nye dimensioner kræver nye løsninger. For mens en “almindelig” horsewalker byder på mange testede og afprøvede standarder, var der for denne megastore horsewalker flere udfordringer, der skulle overvindes – ikke kun af logistiske art. Når personalet fx skal styre en horsewalker af denne størrelse, skal alle medarbejdere være i stand til at betjene den til enhver tid og på ethvert sted. Så der blev udviklet en særlig fjernkontrol, der kan bruges via radio i en radius af 500 meter, for på den måde at undgå lange gå-/løbeture for personalet og sikre at sikkerheden for hestene er i top.

Det var også noget af en udfordring, at skulle færdiggøre verdens største horsewalker på en byggeplads, der kun bestod af sand og med en gennemsnitstemperatur på 40 grader celsius i skyggen. Det tog dog kun 6 uger at opsætte horsewalkeren med tag, støbt bund og både ind- og udvendigt hegn. Og resultatet var en topmoderne, radiobetjent horsewalker med ca. 2000 m2 tag, 45 tons træ og 35 tons stål og omkring 15.000 skruer og tilbehør.

Foto: Röwer & Rüb

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.