Man kan få hjernerystelse inden for alle sportsgrene. Men der er sportsgrene, hvor man er mere udsat end i andre, når man kigger på ulykkesstatistikken. Fire pejlemærker går igen: Fart, fald fra højde, kollision og hårdt underlag. Og ridebanespring topper listen over sportsgrene, hvor hjernerystelser udgør den største andel af alle skader relateret til idrætsgrenen

Jf. Statens Institut for sundhed udgjorde i gennemsnit 1,3 procent af sportsskaderne i perioden 2005-2009 hjernerystelser. De fleste patienter havde fået mindre alvorlige skader som blå mærker, sår og den slags.

Nogle sportsgrene lå dog klart over gennemsnittet, som fx ridebanespring, hvor hjernerystelserne udgjorde 8,7 procent af skaderne.

Der er masser af hjernerystelser i store idrætsgrene som fx fodbold og håndbold, men de er ikke at finde på listen, da andelen blandt de tilskadekomne, der får hjernerystelser, ikke er markant.

  • Ridebanespring: 69 patienter med 8,7% hjernerystelser.
  • Skøjteløb 871 patienter med 5,5% hjernerystelser.
  • Ridning: 3061 patienter med 4,5% hjernerystelser.
  • Motorcykelsport: 1289 patienter med 4,0% hjernerystelser.
  • Rugby: 130 patienter med 3,8% hjernerystelser.
  • Ishockey: 644 patienter med 3,6% hjernerystelser.
  • Udspring i vand: 107 patienter med 2,8% hjernerystelser.
  • Rulleskøjter: 436 patienter med 2,8% hjernerystelser.

Kilde: Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed,

Kriterium: Der skulle være mindst 10 tilfælde af hjernerystelser i den enkelte idrætsgren for at undgå tilfældige udsving i materialet.

VI MANGLER DANSK FORSKNING, NÅR DET DREJER SIG OM HJERNERYSTELSER I SPORT

Den nyeste danske undersøgelse om sportsskander er ovennævnte fra 2005-2009, men i den senere tid har mange idrætsforbund øget fokus på at undgå hjernerystelser. Ekstra fokus på hjernerystelser giver god mening, når man kigger på et helt nyt canadisk studie, for sportsfolk har en tendens til at skjule eller ignorere, hvis de har fået en hjernerystelse.

Forskere på McGill University Health Centre (MUHC) i Montreal i Canada har over 12 måneder undersøgt 469 universitetsstuderende, der dyrker fodbold, ishockey og amerikansk fodbold. 20 procent af sportsudøverne mener, at de har haft en hjernerystelse, men cirka 80 procent af dem fik ingen behandling. Og de blev ved med at spille.

Det viser sig at følgevirkninger af hjernerystelser kan dukke op også mange år efter, at skaden er opstået og det betyder, at en sygdom måske kan spores tilbage til en sportsskade, som man havde i sine unge år.

Se de nye standarder for test af ridehjelme her.

DIF vil gerne have fokus på lige netop hjernerystelser i sport. Forskning falder dog uden for DIF’s arbejdsområde som sådan, men både DIF og Team Danmark har mulighed for at bidrage til forskningsprojekter på området, hvis der dukker projekter op.

Fakta om hjernerystelser

  • Hjernen er delt i storhjernen, lillehjernen og hjernestammen. Den består af nerveceller (100 milliarder), forbindelser imellem dem og støttevæv.
  • Hjernen beskyttes af kraniet/hovedskallen, der omslutter hjernen.
  • Mellem hjernen og kraniet er der hjernevæske, der også beskytter hjernen mod slag.
  • Når man får et slag på hovedet, kan man få mindre skader i nervecellernes støttevæv eller overstrækning af nervecelleledninger.
  • Det er vigtigt at hvile sig, når man har fået en hjernerystelse og respektere kroppens signaler.
  • Fx frarådes skærmarbejde, at se fjernsyn og læse, især hvis det giver hovedpine og svimmelhed.
  • Normalt forsvinder gener efter hjernerystelse inden for tre måneder. Men cirka 15 procent af alle patienter har varige gener efter hjernerystelsen.

Kilde: Center for Hjerneskade, Københavns Universitet

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.