Testkørsel af Jaguar XE: EN SAND BRITISK GENTLEMAN

af Troels Højvig

Jaguar er indbegrebet af stolthed og lang historie. I mange år har brandet haft et lidt ”støvet” image, men med introduktionen af Jaguar XF, blev der virkelig sat skred i tingene for dette stolte bilmærke. Denne udvikling har nu medført lanceringen af Jaguars mindste model, Jaguar XE. En model, der skal tage kampen op med blandt andet Audi A4, Mercedes C-klasse og BMW 3-serien. Men er englænderen klar til at tage kampen op med tyskerne?

JAGUARS NYE SPORTSSEDAN MED TRÆK
Jaguar er blevet kaldt verdens mest avancerede sportssedan nogensinde. Og med XE’eren har Jaguar fået en helt ny platform, hvor størstedelen er udviklet på aluminium, for at holde vægten nede. Den lavere vægt hjælper både på køreegenskaberne og brændstofforbruget. Men med en kampvægt på 1.550 kg. er Jaguar XE stadig en bil i den tungere ende. Og det er helt klart en fordel, hvis man gerne vil koble en hestetrailer på krogen. Med en vægtgrænse på 1.800 kg., er Jaguar XE lige pludselig oppe og kan trække lige så meget som en mange af de mindre firhjulstrækkere. Nu er der måske ikke mange, der vil (eller har råd til at) trække hestetrailer med en luksus personbil, men i tidens ånd, er der flere og flere, der skifter firehjulstrækkeren ud med en personbil.

MALGRÈ TOUT TESTEDE JAGUAR XE R-SPORT 2.0 DIESEL
Malgré Touts testkører mødte Jaguar XE på Charlottenlund Travbane nord for København. Et sted der for mange danskere er indbegrebet af intens fart og spænding og samtidig har historie og tradition.

R-Sport modellen leveres med en sportsundervogn, som på papiret er lidt mere hård end den undervogn som er standard på Jaguar XE. Oplevelsen var, at den lidt hårdere affjedring var til fordel for bilen – Både ved høj hastighed på motorvej, i skarpe sving på landevejene rent faktisk også komfortabel ved bykørsel. Køreegenskaberne og undervognen i særdeleshed, skal klart fremhæves.

jaguar_xe_r-sport_07

ROOM FOR 2 – MAYBE 4?
Jaguar XE R-sport byder på ekstra udvendig styling, hvilket giver et visuelt løft. Indvendigt har bilen fået sportssæder med fine indstillingsmuligheder. Det er ikke noget problem for selv høje mennesker, at finde sig til rette på forsæderne (vi testede bilen med personer, der var fra 1,70 til 2,00 meter høje). Udfordringerne opstår, når der skal andet end rideudstyr eller små børn ind på bagsædet.

Med to mindre børn på bagsædet i barnesæder, er der masser af plads til at få børn ind og ud af bilen. Men det bliver en udfordring, hvis der skal to større børn eller voksne ind på bagsædet, især hvis forsædepassageren er højere end 180 cm.

jaguar_xe_r-sport_04

DOMMEN
Jaguar XE lever op til sit stolte brand. Kørefornemmelse og -egenskaberne er helt i top og Ingenium dieselmotoren gør det rigtig godt med den moderne 8-trins gearkasse. Jaguaren er et rigtig godt alternativ, til tyskernes Audi, Mercedes og BMW. Den er et statement og kræver en solid pengepung, men så skiller du dig også ud fra mængden. Den eneste anke er pladsen på bagsædet. Så all-in-all en skøn britisk gentleman.

Prisen for en XE’eren starter på 549.900 kr. Og til den pris får man 163 dieselheste og manuelt gear. Vil Derefter er det næsten kun fantasien der sætter grænser for hvor meget udstyr, der kan tilkøbes, og man kan hurtigt runde 1 mio. kr. hvis man er glad for udstyr.

Der findes 4 forskellige udstyrsniveauer; Prestige, R-Sport, Portfolio og S. Testmodellen var udstyret med en 180 hestes 2-liters dieselmotor med en 8-tins automat gearkasse. Ifølge Jaguar kører den hele 23,8 km/l ved blandet kørsel. Vores testmodel var en R-Sport der kan fås fra kr. 619.900. I denne model var der ekstraudstyr for 245.000 kr. Den samlede pris for testmodellen lander derfor på 945.000 kr. Vi synes at man kan sammensætte en rigtig fin bil for mellem 850.000 og 900.000 kr. Dog synes vi at hvis man kigger lidt mere på de leasingmuligheder der findes hos Jaguar at man kan komme fornuftigt (ikke billigt) ud at køre i en Jaguar XE. Priserne starter på 5.195 +moms om måneden. Der skal nævnes at der findes specielpriser på udstyret hvis man vælger en leasing løsning. Men igen, alt som er ikke lidt sjovt, og som ikke er mainstream plejer som regel at koste lidt mere end standardvaren.

 

FAKTA:

Jaguar XE 2.0d R-Sport med automatgear

2-liters firecylindret dieselmotor

Ydelse: 180 hk v. 4.000 o/min, 430 Nm v. 1.750 o/min

Topfart: 225 km/t – 0-100 km/t: 7,8 sekunder

Forbrug: 23,8 km/l

Køreklar vægt: 1.550 kg

Bagagerumsvolumen: 455 liter

Pris: 699.900 kr. 

Infotainmentsystemet er nyt og fungerer rigtig godt. Integrationen med iPhone er optimalt. Fra det øjeblik man sætter sig ind i bilen er man med det samme koblet på systemet. Har man fx Spotify på sin iPhone kommer alt musik op i displayet. Vi har prøvet flere andre biler, hvor tilsvarende systemer var tilstede, men ikke reagerede med samme hastighed.

 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce