Forskning fra 2016 viser, at heste er i stand til at skelne mellem glade og vrede, menneskelige ansigtsudtryk. I et eksperiment ved hjælp af fotografier af mandlige ansigter har forskere fra University of Sussex vist, at heste “svarede negativt” til vrede udtryk. Forskerne mener, at vores omgang med hestene kan have gjort heste i stand til at tilpasse sig og fortolke menneskelig adfærd.

Forskerholdet udførte deres tests på rideskoler, hvor de præsenterede store fotografier til i alt 28 heste. En person viste hesten fotoet mens en anden holdte hesten. Undersøgelserne fastslog, at når hesten blev vist et billede af en sur mand steg dens hjerterytme betydeligt og de brugte primært deres venstre øje.

Heste og andre pattedyrs hjerner fungerer sådan, at input fra venstre øje behandles af den højre side af hjernen, og den højre hjernehalvdel er udviklet til at forstå negative input.

Kan mennesker påvirker dyrs udvikling?

Sidste år blev lignende resultater vist i et studie af hunde, og det rejser spørgsmålet om hvorvidt vi mennesker kan have påvirket dyrenes medfødte evner til at genkende følelser, ved at være sammen med dem, til også at kunne genkende vores følelser.

Et andet interessant resultat af denne undersøgelse er, at den viser at vores opførsel og humør har en indflydelse på hesten, når vi omgås den. De fleste af os, som er meget sammen med heste, vil helt sikkert være enig i at vores humør betyder noget for hestene, men det er interessant, at det nu er afprøvet videnskabeligt, og det kan åbne op for et spændende indblik i forholdet mellem hest og menneske.

Kilde: BBC News

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.