Giv din hest den bedste indgræsning

Solen skinner, byger kommer og går, og det grønne græs dækker efterhånden hestenes marker og folde. Det danske forår er over os – og det betyder for mange hesteejere – at indgræsningen er i fuld gang. Brogaarden, som laver kvalitetsfoder til heste, har lavet en guideline for, hvordan du får vænnet din hest til forårets – og sommerens græs. Uden at din bedste ven får problemer med fordøjelsen.

Der er ingen vej uden om gradvis indgræsning
Gennem tiden har der været mange råd til hesteejere om, hvordan man kan give hesten grønpiller, mens den stadig står på stald og på den måde forhindre problemer med kolik, diarré og forfangenhed. Du kan imidlertid ikke komme uden om, at gradvis tilvænning til græs, er den eneste måde, hvorpå du kan undgå, at din hest får fordøjelsesproblemer.

Sukker er den store synder
Grunden til, at du ikke kan bruge grøntpiller og andre græssupplementer som erstatning for indgræsning er, at sukker – og væskeindholdet i disse produkter er stabilt, og generelt lavere end, hvad der findes i det friske produkt på marken. Forårsgræs har et højt vand – og proteinindhold, og samtidig varierer sukkerindholdet meget afhængig af sol, regn, jordbundsforhold, græssorter, m.m. Derfor er der stor forskel på frisk græs og græssupplementer, hvad der også er grunden til, at din hest har brug for en langsom tilvænning til det nye foder, som græsset udgør.

Gær kan stabilisere hestens tarmsystem
For at hjælpe din hests tarmsystem mod at blive påvirket af denne ret store ændring i fodersammensætningen, kan du under indgræsningsperioden give et tilskud af YSY Blanding eller EquiShure. YSY Blanding er en aktiv gærkultur til at vedligeholde et stabilt miljø i hestens stortarm. EquiShure består af indkapslet bikarbonat, som kan neutralisere mælkesyren i hestens stortarm.

Græsblandingen spiller en rolle
For at minimere problemer opstået under indgræsning samt i græsningssæsonen, er det også vigtigt at man har styr på at den græsblanding man har i sine hestefolde, også er velegnet til den type heste man har gående. Det nytter derfor ikke noget, at man har en græsblanding fuld af rajgræs, som har et højt indhold af sukker og fruktan, og er designet til højtydende malkekvæg, hvis man har trivelige shetlandsponyer eller andre typer trivelige heste og ponyer gående.

Græsning for trivelige heste
Ny forskning viser, at hesten rent faktisk sætter ædehastigheden op, hvis den kun præsenteres for græs i et afgrænset og kort tidsinterval.  I den kortere periode kan hesten nå at indtage næsten dobbelt så meget græs i forhold til en tilsvarende periode, hvis den havde adgang til græs på fuld tid.

Heste som ikke får græs nok kan få ler  i maven
Mange heste får lov at gå ude i mange timer, nu hvor vejret er godt. På mange danske hestefolde er der imidlertid ikke adgang til græs, hvad der betyder, at hesten i stedet spiser ler og andet fra jorden. Du kan læse mere om den problemstilling i Malgré Touts artikel her.

Du kan læse Brogaarden systematiske indgræsningsplan her.

Kilde: Brogaarden.eu

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce