Pleje af hestens hove i sommermånederne

I øjeblikket er det den tid på året, hvor din hest går ude døgnet rundt og får masser af græs. Når din hest er på græs, kan den imidlertid hurtigt komme til at mangle næringsstoffer som kobber og zink, som begge er vigtige for en god hovkvalitet.

Dæk din hests behov for mineraler – også om sommeren
Hvis din hest ikke får dækket sit behov for mineraler i sommerperioden, kan man ofte se, at hovkvaliteten er nedsat, når hesten kommer på stald igen til efteråret. Det betyder med andre ord, at du allerede skal sætte ind nu, hvis du ønsker, at din hest skal have en god hovkvalitet til vinter. Udover kobber og zink er også svovl, aminosyrer, lysin og methionin vigtige kilder til, at din hest får en god og sund hovkvalitet.

Det tager ni- 12 måneder før en ny hov er vokset ud
Når du planlægger fodring af din hest, er det vigtigt, at du tænker over, at det ikke er nok blot at tilføre din hest et fodertilskud til hovene. Hestens behov for næringsstoffer skal dækkes ind ved, at den fulde, daglige fodring tilgodeser hestens behov. Det tager mellem ni – 12 måneder, før en ny hov er vokset ud, så derfor kan det kun betale sig at forebygge frem for at helbrede.

Folden betyder noget for hestens hovkvalitet
Hvis der er meget tørt på folden, hvor din hest går på græs, kan det betyde, at din hest får tørre og sprukne hove. Der findes mange forskellige hovplejeprodukter på markedet, men det vigtigste er, at hestens hove kan ånde – så vælg et naturligt produkt. Samtidig bør du sørge for, at din hest tilses af smeden hver sjette til ottende uge eller efter aftale med din smed.

Kilde: Brogaarden

 

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce