Nogle heste lider af det, man kalder headshaking. Men hvad er det egentlig? Hvorfor får nogen heste denne lidelse? Og hvad gør man ved det? Heste, der lider af headshaking slår, som navnet antyder, med hovedet. Hesten kan slå med hovedet i alle retninger. På trods af at man faktisk har kendt til headshaking i meget lang tid, så er årsagerne stadig ikke endegyldigt klarlagt. Men lad os kigge nærmere på symptomer, og hvad der kan ligge bag.
Symptomer på headshaking
Heste, der lider af headshaking, kan som nævnt slå med hovedet i alle retninger. Nogle heste krænger også overlæben op, leger med tungen, gnider mulen mod forben, hegnspæle, eller jorden og/eller stamper i jorden med forbenene. Der kan eventuelt udskilles væske fra hestens tårekanaler, ligesom der også kan løbe en klar eller hvidlig slim fra næseborene.
Ofte forstærkes symptomerne på varme og solrige dage. Og lysfølsomme heste undgår så vidt muligt stærkt sollys ved at søge skygge. De forsøger at gemme hovedet under foldkammeraternes haler, eller trykker hovedet ind mod en væg. Hos nogle heste bliver symptomerne også forværret i blæsevejr, mens blæsevejr mindsker symptomerne hos andre heste. Endvidere forstærkes symptomerne hos nogle heste, hvis hesten bliver stresset, og/eller hvis der ”sker noget nyt”. Mens det hos andre heste mindsker symptomerne.
* Knap to tredjedele af de undersøgte heste viste første gang symptomer i løbet af foråret. Symptomerne blev typisk forværret i løbet af sommeren, for så at aftage sidst på året. Hos de resterende heste var symptomerne forholdsvis uændrede hele året.
* Undersøgelsen viste også, at blandt de heste, som viste sæsonbestemt headshaking, fik 24% af hestene det værre med tiden. Forstået på den måde, at sæsonen blev længere fra år til år. Men det skete også, at symptomerne blev mindre og mindre fra år til år for 7% af hestene.
Læs også: PPID: En alvorlig sygdom i hestens hjerne, der kan forårsage forfangenhed
Årsager til headshaking
Selv om headshaking primært viser sig gennem hestens adfærd, så er lidelsen i reglen aldrig et ”adfærdsproblem”. Der er således ikke tale om, at hesten er fræk eller usamarbejdsvillig. Derimod skyldes headshakingen én eller anden form for fysisk lidelse.
Man kender i dag til omkring 60 forskellige årsager til headshaking. Eksempelvis kan headshaking skyldes allergi, mider i ørene, tilstoppede bihuler, betændte tandrødder og luftvejsproblemer. Det kan også skyldes mellemørebetændelse, knuder i bihuler og næsegange, svampeinfektion, frit bevægelige druelegemer i øjets kamre og tandproblemer. Endeligt er det også muligt, at det skyldes slidgigt i tungebenet, problemer med nakkebåndet, knoglesplinter- og ardannelse i hvirvelsøjlen, hormonelle problemer, samt nervesmerter. I forbindelse med nervesmerter er det ofte den såkaldte trigeminus-nerve, som giver problemer.
Den ene gren fører sanseimpulser fra huden ned over panden og ud på næseryggen.
Den anden gren fører sanseimpulser fra den yderste del af panden, ned over kinden og den yderste del af mulen og overlæben.
Den tredje gren fører sanseimpulser fra tindingen ned over underkæben og underlæben.
Hvis nerven af én eller anden grund beskadiges, kan den ”fortælle” hesten, at der er en skade på det område, som nerven dækker, selv om dette ikke er tilfældet.
Nervesmerter kan påvirke hesten
Er nerver omkring hestens øjne beskadiget, kan det derfor resultere i, at hesten bliver meget lysfølsom. Mens irritation forårsaget af partikler eller luftstrømme kan skyldes, at nerver omkring næsen/mulen er beskadiget. Følsomhed over for berøring tyder på, at det er de mere perifere nerver som er beskadiget. Hvis hesten typisk begynder headshaking i forbindelse med træning, kan det muligvis skyldes, at nogle nerver bliver klemt af blodkar, som udvides, når hestens puls stiger.
Nervesmerter kan også skyldes skævheder i kraniet eller ryggen, en skade som følge af et fald eller slag mod hovedet, sammenbidningsproblemer. Eller det kan skyldes, at trykket fra biddet påvirker nerver i hestens mund. Også en virusinfektion som for eksempel herpes (EHV) kan efterfølgende resultere i nervesmerter hos hesten.
Læs også: Tisser din hest meget? 3 alvorlige grunde til at den lader vandet under rytter
Er der kønsforskelle i forekomsten af headshaking?
Det ser umiddelbart ud til, at ca. dobbelt så mange vallakker som hopper udvikler headshaking, mens headshaking sjældent ses hos hingste. Dette er dog ikke videnskabeligt dokumenteret. Grunden til denne forskel kan meget vel hænge sammen med, at det kun er en meget lille del af hingstene, som forbliver hingste, og at en del hopper primært går som avlshopper. Det er derfor i højere grad vallakker, som bruges til én eller anden form for sport eller hobby, og det derfor også i højere grad er vallakker, som ender med diagnosen headshaking.
Hertil kommer, at både hopper og hingste kan bruges til avl, mens vallakker ”ikke kan bruges til andet”. Hvis det viser sig, at de af den ene eller anden grund ikke er egnet til den brug, man oprindeligt havde i tankerne. Herudover er der også en teori om, at den øgede forekomst af headshaking blandt vallakker kan hænge sammen med, at vallakker, pga. kasterationen, har en ændret hormonbalance.
Men som sagt, så mangler der videnskabelige undersøgelser, som kan fastslå, om der rent faktisk ér en kønsforskel på forekomsten af headshaking. Og hvis det viser sig at være tilfældet, hvad en sådan kønsforskel så skyldes. Det er dog interessant at bemærke, at hos mennesker rammes kvinder oftere af trigeminus-nervesmerter (som jo udgør én af årsagerne til headshaking hos heste), end mænd gør.
Raceforskelle i forekomsten af headshaking
Også når det gælder forekomsten af headshaking hos forskellige racer er der anekdotisk evidens om at fuldblodsheste, samt heste med en høj andel af fuldblod, i højere grad rammes af headshaking, end koldblods heste og ponyer gør.
Men også her mangler der videnskabelige undersøgelser, som kan underbygge denne teori. Og ligesom med eventuelle kønsforskelle, så er det meget tænkeligt, at forklaringen hænger sammen med, at heste med en høj andel af fuldblod i langt højere grad bruges til én eller anden form for sport / hobby, end koldblodsheste og ponyer gør. Og at det derfor i højere grad er heste med en høj andel af fuldblod, som ender med at få konstateret headshaking.
Endvidere viser de mere flegmatiske koldblods- og ponyracer sjældent smerte og ubehag lige så tydeligt som heste med en større andel af fuldblod gør. Det kan ligeledes kan være medvirkende til denne teori, om at headshaking især rammer heste med en høj andel af fuldblod. Men som sagt, så mangler der også her videnskabelige undersøgelser, som kan fastslå eventuelle raceforskelle, samt mulige årsager, hvis det viser sig at være tilfældet.
Læs også: Headshaking: Hvornår skal du være bekymret?
“Det vides ikke, om headshaking er arveligt. Men da der er så mange forskellige årsager til headshaking, er det meget muligt af nogle former for headshaking er arvelige, mens andre ikke er”
• Føre dagbog, og notere symptomer, symptomernes styrke, samt omstændighederne omkring symptomerne. For eksempel om der er meget vind eller meget lys, når symptomerne er værst. Om det kun er, når hesten trænes, at den viser symptomer. Om der er en sammenhæng mellem træningsform, trænings intensitet, eller hvor der trænes.
• Træne/motionerer hesten uden udstyr for at undersøge om headshakingen eventuelt kan skyldes gener fra udstyret. Eksempelvis kan en dårligt tilpasset saddel give hesten smerter, som resulterer i headshaking. Og dækkener kan gøre det samme. Også næsebånd har vist sig at kunne give et tryk på hestens næseryg, som har kunnet fremkalde og/eller forværre headshaking. Og endelig har det i mange tilfælde vist sig, at brug af bidløs trense kan afhjælpe headshaking. Grunden hertil menes at være, at biddet kan forårsage smerte ved konstant at presse mod nerver inden i hestens mund.
• Lade en anden person ride/træne hesten for at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem måden hesten rides/trænes på og hestens headshaking. Det er også muligt, at en helt anden form for træning vil kunne hjælpe. Ligesom også mindre, eller eventuelt mere, arbejde i nogle tilfælde vil kunne hjælpe.
• Træne/motionerer hesten ved meget svag belysning, og evt. også kun lade hesten være ude når det er mørkt. Derved kan man undersøge, om hestens headshaking kan skyldes lysfølsomhed.
• Flytte hesten til en anden fold, eller eventuelt til en helt anden stald lidt længere væk. Dette vil muligvis kunne hjælpe, hvis hestens headshaking skyldes allergi. I denne forbindelse skal nævnes, at især rapsmarker har vist sig at kunne være problematiske for headshakere. Om det er pollen, de insekter som tiltrækkes af rapsen, sprøjtegifte, eller noget helt andet der knytter sig til rapsmarken, som giver problemerne, vides ikke.
Hvad kan dyrlægen gøre?
Hvis du har prøvet ovenstående, vil dine resultater selvfølgelig være en stor hjælp for dyrlægen. Det er typisk en meget god idé at prøve ovenstående punkter i samråd med din dyrlæge. Men herudover vil dyrlægen lave en klinisk undersøgelse, hvor han/hun undersøger hele hesten ved at se og mærke på den. Herudover kan dyrlægen også bruge forskellige diagnostiske hjælpemidler som for eksempel:
- At give hesten smertestillende midler i nogle dage. Hvis symptomerne forsvinder, er headshakingen smertebetinget. Er dette tilfældet kan dyrlægen undersøge hesten ved hjælp af eksempelvis endoskopi, ultralyd, røntgen og computertomografi. Når dyrlægen mener at have fundet årsagen til hestens smerte, kan området lokalbedøves for at se, om dette er årsagen til hestens headshaking.
- Give hesten et middel mod allergi. Hvis symptomerne forsvinder, skyldes det allergi.
- Bedøve trigeminus-nerven. Hvis symptomerne forsvinder, kan det skyldes nervesmerter.
Sådan behandles headshaking
Behandlingen af headshaking er afhængig af, hvad der er årsag til hestens headshaking. Er det smertebetinget, er det selvfølgelig vigtigt at finde- og behandle årsagen til hestens smerter. Skyldes hestens headshaking allergi, kan midler mod allergi hjælpe. Skyldes hestens headshaking nervesmerter kan operation være en mulighed.
Ved en sådan operation kan man prøve at lave mere plads til nerven, hvis den bliver klemt. Eller man kan skære nerven helt over, så hesten ikke længere kan føle noget i det berørte område. Forskellige former for medicin, fx mod epilepsi og depression har også vist sig at kunne hjælpe nogle heste. Men herudover kan man også forsøge sig med følgende:
MULE-NET
Der findes forskellige former for net, som spændes fast på hovedtøjets/grimens næsebånd, og som hænger ned foran mulen. Sådanne mule-net har vist sig at kunne hjælpe en del headshakere, men det vides ikke med sikkerhed, hvordan det virker. Maskerne i nettet er generelt for store til at kunne bortfiltrere pollen og andre allergifremkaldende stoffer. Men det er muligt, at maskes berøring med mulen/næseborene giver en behagelig kradsende effekt, som mindsker hestens irritation. Eller at masken ændrer luft-flowet i hestens næsebor, hvorved irritation pga. vind eller partikler i næsegangen mindskes.
ANSIGTSMASKE
Der findes også forskellige former for ansigtsmasker, som kan være til gavn. Skyldes hestens headshaking lysfølsomhed er det vigtigt at vælge en ansigtsmaske, som effektivt beskytter hestens øjne mod solens UV-stråler. Er hesten derimod irriteret over insekter omkring dens hoved kan en almindelig ansigtsmaske, fluenet eller ørenet være tilstrækkeligt.
URTER
Selv om det ikke er blevet videnskabeligt undersøgt, så har mange hesteejere rapporteret, at forskellige urteblandinger har haft en gavnlig effekt på deres hestes headshaking. Eksempelvis har 60 % af hesteejerne i en undersøgelse, der omfattede 200 headshakere, oplyst at de havde prøvet urteblandinger mod allergi, luftvejsproblemer, immunproblemer eller stress. I over 40% af tilfældene havde det hjulpet enten helt eller delvist.
HOMØOPATI
Homøopati er også en mulighed, som mange ejere har gode erfaringer med, men hvis virkning endnu ikke er blevet videnskabeligt undersøgt. I ovenfornævnte undersøgelse, omfattende 200 headshakere, havde 40 % prøvet homøopati, og heraf havde det i 40% af tilfældene vist sig at hjælpe enten helt eller delvist. Og i en lille tysk undersøgelse viste det sig, at 9 ud af 11 heste fik hjælp af en kombination af homøopati og ændrede managementprocedurer. Det er formentlig primært heste, hvis headshaking skyldes allergi, som kan have gavn af homøopati.
FYSIOTERAPI, KIROPRAKTIK, AKUPUNKTUR, MASSAGE MED VIDERE
Fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, massage mv. har også vist sig at kunne hjælpe nogle heste. Men her mangler der ligeledes videnskabelige undersøgelser, som kan fastslå en effekt af behandlingen, samt hvilke typer af headshakere som kan hjælpes med disse former for behandling. Men formentlig er det især heste, hvis headshaking skyldes rygproblemer, alvorlige muskelspændinger og lignende, som kan have glæde af sådanne behandlingsformer.
ÆNDRINGER AF FODERET
At lægge hestens hø i blød inden den får det serveret, eller fodre med wrap i stedet for hø, kan muligvis hjælpe heste, hvis headshaking skyldes allergi. Ligeledes vil det måske kunne hjælpe at give hesten lokalt produceret honning. Teorien bag dette er, at honningen indeholder små mængder af den pollen, som findes i området, og at fodring med denne honning hjælper hesten med at opbygge tolerance over for denne pollen.
At undgå at give hesten foder som indeholder sukker og andre raffinerede former for foder, vil muligvis også kunne hjælpe nogle headshakere. Og nogle ejere har gode erfaringer med at give tilskud af Magnesium og/eller C vitamin. Men også i forbindelse med fodringen mangler der videnskabelig dokumentation for virkningerne. Endvidere skal man være opmærksom på, at det kan være problematisk at give hestene tilskud af forskellige vitaminer og mineraler. Det kan påvirke den indbyrdes balance, der er mellem de forskellige vitaminer og mineraler. Sådanne tilskud bør derfor kun gives i samråd med en dyrlæge eller foderekspert.
Anja Thorups Jensen er uddannet Cand. Scient med speciale i hesteadfærd- og velfærd og Equine Touch Practitioner. Derudover har hun en stor teoretisk viden på et højt fagligt niveau om blandt andet hestenes anatomi, fysiologi og biomekanik. Artiklen er oprindeligt bragt på Anja Thorup Jensens hjemmeside Modernehestehold.dk
