Status på de unge springheste

Der er fuld gang i Dansk Ride Forbunds Springchampionat for ungheste powered by Pavo og Everhorse, og med kun tre kvalifikationer tilbage, er det oplagt at lave en lille status på championatet. Der har indtil nu været afviklet fem kvalifikationsrunder med i alt 140 deltagende ekvipager. Den sjette kvalifikation finder sted hos Stutteri Ask i den kommende weekend, mens Absolut horses og Sportsrideklubben har kvalifikationer i løbet af august. Finalen afvikles i uge 42 ved JBK-stævnet i Odense.

I 2016 afholdes der ni kvalifikationer i Dansk Ride Forbunds Springchampionat powered by Pavo og Everhorse, og dags dato har der været 46 4-års heste, 61 5-års heste og 33 6-års heste til start. I alt 140 heste.

Der konkurreres i metode S5 uanset årgang og springes følgende højder

4 års: LC (100 cm)
5 års: LA2* (120 cm)
6 års: MB2* (130 cm)

De 40 4-års heste, 40 5-års heste og 26 6-års heste (samt ligeplacerede), der har det højeste karaktergennemsnit på landsplan går videre til finalen. På nuværende tidspunkt er det Bøgegården Gladiola med Jesper Meyenburg, der med 8,9 point har fået den højeste karakter blandt 4-års hestene. Hos 5-års hestene er det Fendi Ask og Karen Rohde med karakteren 8,5, og hos 6-års hestene har både Sierra og Tina Wang Simensen og Syvhøjegårds Hurrycane Dice redet af Rikke Rothe Nielsen fået karakteren 8,4.

Om Dansk Ride Forbunds Championater
Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste powered by Pavo og Everhorse har til mål at finde årets bedste 4-, 5-, og 6-års hest inden for spring og dressur. Hesten skal være registreret som konkurrencehest inden start. Championaterne for ungheste er yderst populære blandt ryttere landet over. Finalen i springning og dressur afvikles i uge 42 ved JBK Horse Shows. Kvalifikationerne i Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste powered by Pavo og Everhorse afvikles ved distriktsstævner i hele landet. Alle heste er velkomne uanset avlsforbund. De skal dog være konkurrenceregistreret, og rytteren skal have gyldig licens.

Se den foreløbige stilling i championatet her.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce