Lige siden midten af 1800-tallet har den jyske hest været en vigtig del af landbrugsarbejdet og tung kørsel i byerne i Danmark. I dag kalder man racen for den nationale trækhesterace, og hesten bruges som en hyggelig fritidshest. Her kan du møde den stærke, jyske hest.

En hest med et fantastisk temperament
En jysk hest skal besidde et godt og arbejdsvilligt temperament, hvad man ser som en af vigtigste faktorer for racen. Derfor sigter avlerne efter at skabe en middelstor, harmonisk, muskuløs, trivelig hest, som har et godt og tillidsvækkende temperament. En jysk hest er typisk rød med hvid pandelok, man og hale, men der findes også eksemplarer, der er brune.

Gode bevægelser og et udtryksfuldt hoved
Det gode eksemplar af en jysk hest skal have gode bevægelser. Avlsmålet er en hest med en bevægelse, som er kraftfuld, taktfast, fremadgribende og jordvindende. Hesten er typisk mellem 157-164 cm høj med et middelstort hoved med store øren. En forholdsvis lang hals, skaber god forbindelse mellem hoved og hals. Hesten skal have en god portion hovskæg og store, kraftige hove, som ikke må være flade.

Den jyske hests historie
Fra midten af 1800-tallet importerede landsstutteriet på Koldinghus Slot 50 Yorkshire-hingste, som blev indsat i avlen af den jyske hest. I første omgang troede avlerne, at krydsningen var gået godt, men senere viste det sig, at efter flere slægtsled holdte de gode egenskaber ikke. Godsejer Harald Branth gjorde et stykke bemærkelsesværdigt arbejde for at bevare den jyske hest efter, at det statsstyrede avlsarbejde næsten havde ødelagt racen. Ved hjælp af Haralds indsats kom racen sig igen. En rød Suffolk-hingst blev indsat i avlen tilbage i 1862 – den dag i dag kan man stadig se det præg – som netop denne hingst har sat på racen; nemlig den typiske røde farve, det lyse hovskæg og den stærke overlinje. I 1950érne fandtes der stadig flere hundred tusind jyske heste – i dag er omtrent 1000 jyske heste tilbage i Danmark.

Kilde: Avlsforeningen Den Jyske Hest

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.