Den mest bedrøvede rytter i Rio

De Olympiske Lege i Rio var en følelsesmæssig rutsjebane for mange. Det var følelsesmæssigt overvældende for britiske Nick Skelton, der vandt guld efter et storslået comeback. Det var også fyldt med følelser for de tre ud af seks ryttere i omspringningen, der ikke kom op på medaljepodiet. Der var generelt mange følelser involveret hos alle dem, hvis olympiske drøm ikke endte med guld. Men det var uden sammenligning følelsesmæssigt mest skelsættende for den regerende verdens- og europamester Jeroen Dubbeldam.

De Olympiske Lege var nemlig ikke bare endnu en international konkurrence for den hollandske rytter og den formidable hest SNF Zenith N.O.P. Det var deres sidste internationale konkurrence sammen.

SNF Zenith N.O.P. er en ud af seks heste ejet af Showjumping Fund of the Netherlands (SFN), som skal sælges på auktion i denne måned. SFN er udtænkt af Jacob Melissen, hollandsk journalist inden for hestesport, og den blev stiftet i 2006 med det udtrykkelige formål at bibeholde hollandsk avlede heste i landet og til rådighed for hollandske ryttere.

Jeroen Dubbeldam var en de begunstigede, og han er også et stærkt bevis på programmets succes.

Siden makkerskabet med KWPH vallakken begyndte for fem år, har han vundet guld både individuelt og for hold i 2014 ved Verdensmesterskabet i Caen, individuelt guld i 2015 ved Europamesterskabet i Aachen samt holdguld for Holland i 2014 ved Furusiyya Nations Cup Final i Barcelona.

Det har altid været en del af planen, at SNF skulle opløses efter ti år, og nu er målet at sørge for en god fortjeneste til investorerne. Efter planen starter der en ny fond op igen i 2017.

Da Jeroen Dubbeldam rejste til Rio vidste han, at det ville være den sidste gang, at han var sikker på at kunne konkurrere på denne hest. Da han blev spurgt om salget efter første runde i det individuelle mesterskab, afslog han høfligt at komme ind på det, idet han sagde: ”Det vil ikke være godt for min præstation, hvis jeg tænker for meget på det.”

Efter runde B i den individuelle finale var det dog formentlig nok det eneste, der gik gennem hovedet på Jeroen på vej ud ad banen. To fejlfrie runder og ekvipagen var på vej til at tilføje endnu en medalje til den imponerende samling, men et blik på uret viste noget helt andet. De var to hundrededele af et sekund over tilladt tid, og fik derfor en tidsfejl. Med seks ekvipager videre uden fejl var Jeroen ude af kampen om medaljer.

Jeroen var fuldstændig ødelagt, og i besøgsområdet efter klassen trillede tårerne. En hjerteskærende afslutning på et fuldendt makkerskab.

Fremtiden for SNF Zenith N.O.P. bliver afgjort den 21. september på BVA Auctions i Amersfoort, Holland. Hestene kan købes på stedet eller over nettet. Håbet er, at en frelsende engel træder frem og genforener et af Hollands mest vindende par. For en rytter, der er så glad for sin hest, at han åbenlyst græder foran en flok historiehungrende journalister, fortjener at beholde makkerskabet.

Kilde: FEI

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce