Sundt rytterliv: Sov godt, kvit cigaretterne og rid på din hest

Der er netop kommet en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som kortlægger, hvor de største sundhedsfarer lurer. Læs, med her  -så kan du blive klogere på – hvad du skal undgå, og hvad du til gengæld skal gøre mere af, hvis du vil have et sundt og godt rytterliv.

Sundhedsstyrelsen lister følgende 11 faktorer som de største dræbere, og altså de ting, du skal forsøge at styre uden om:

– Rygning.

– Inaktiv livstil.

– Alkohol.

– Dårlig mental sundhed.

– Stofmisbrug.

– Ensomhed.

– Søvnbesvær.

– Svær overvægt.

– Lavt indtag af grøntsager.

– Usikker sex.

– Lavt indtag af frugt.

Drop cigaretterne – og lev længere
I toppen af rapporten ligger den største synder – nemlig rygning. Rygning er hvert år skyld i at over 13.000 mennesker mister livet før tid. Cigaretter er derfor langt den største synder, når det kommer til sundhed, og du bør overveje at kvitte cigaretterne en gang for alle, hvis du vil leve et langt og sundt rytterliv.

Hop op på din hest og bliv både gladere og sundere
At leve et inaktivt liv er rapportens anden største synder, og en faktor som hvert år betyder, at 5500 mennesker stiller de berømte træsko før tid. Sundhedstyrelsen anbefaler, at man dyrker min. 30 min. motion hver dag – og meget gerne mere. Det er ydermere en god idé, hvis din ryttertræning indebærer, at du får pulsen helt op og ringe flere gange om ugen. Det betyder, at vi ryttere har godt af at tage løbeskoene på eller cykle en tur på stejle bakker er et par gange om ugen. Og så skal vi naturligvis bare nyde, at vi både får frisk luft, stærke muskler og bliver glade og afstressede, når vi bruger tid på vores heste.

Sov godt, spis sundt og hold vægten
Flere af rapportens punkter knytter sig til en livsstil, hvor livskvaliteten ikke er for god pga. psykiske problemer, søvnløshed, for meget alkohol eller svær overvægt. For gennemsnitsdanskeren er det heldigvis muligt at gøre rigtig meget selv for, at man ikke får en forringet livskvalitet:

Søvn: Prøv at skabe gode ritualer omkring din søvn, fordi den er så vigtig for dit fysiske og psykiske helbred. Et par gode søvnråd er: Gå i seng på samme tid hver dag, sov 6-8 timer, se ikke på computer, tablet og mobil en time før sengetid, dyrk motion hver dag og tal med en professionel om dine problemer, hvis du rammes af stress, depression og alvorlige bekymringer, som stjæler din gode nattesøvn.

Mad: Vi danskere er generelt temmelig opmærksomme på, hvad og hvordan vi spiser, men alligevel må de fleste ryttere indrømme, at vi nok lidt for ofte springer over, hvor gærdet er lavest, så vi kan nå mere tid med hesten. Vi bør dog prioritere at få rigeligt med frugt og grønt. Faktisk optræder manglen på indtag af disse to på rapporten, så det er værd at tage med, at alle ryttere hver dag skal huske at dele hestens gulerødder og æbler  – med sig selv! Samtidig er sund mad som indeholder rigeligt med grønt en kilde til at holde vægten – svær overvægt er nemlig også en dræber – der hvert år koster menneskeliv. Et godt råd er, at du aldrig skal købe ind, når du er sulten. Hvis du er mæt, når du rammer supermarkedet, er du mere tilbøjelig til at lade gulerødderne komme ned i indkøbsvognen – og lade posen med chips stå.

Læs, mere om undersøgelsen her.

Kilde: politiken.dk

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce