Produktnyt: Land Rover har præsenteret den nye Discovery, en syv-sæders SUV, med en ny Guinness verdensrekord for den største LEGO-konstruktion, der nogensinde er bygget. Bear Grylls, Sir Ben Ainslie og Zara Phillips, som har kørt Land Rover Discovery i mange år, deltog i den dynamiske live-præsentation af Land Rovers mest alsidige model ved en 13 meter høj LEGOversion af Londons Tower Bridge. Den nye Discovery er indbegrebet af Land Rovers ambitioner om at gå Above and Beyond og kombinere britisk elegance med en ustoppelig eventyrlyst. Den er noget helt specielt med en hidtil uset kapacitet og teknologi.

Gerry McGovern, Land Rovers Chief Design Officer, siger: ”Den helt nye Discovery redefinerer den store SUV. Land Rovers design- og ingeniørteams har revolutioneret Discoverys formel og skabt en særdeles attraktiv og alsidig SUV, der kan det hele.” Dagligdags snilde har de seneste 27 år været vigtigt for Discovery og bilens 1,2 mio. kunder. Den nye Discovery er et barn af den digitale tid. Genial teknologi holder din familie sikker, forbundet og tryg på alle underlag, i alt terræn og i al slags vejr, så I når sikkert frem.

Denne model, der er femte generation, drager fordel af Land Rovers stærke, sikre og lette SUVarkitektur i fuld størrelse og leverer helt uovertruffen komfort og utrolige tilpasningsmuligheder. Præsentationssættet blev bygget af 5.805.846 enkelte LEGO-klodser og slog den tidligere Guinnessverdensrekord med 470.646 klodser. Hvis de blev lagt efter hinanden, ville klodserne nå en strækning på 320 km eller fra Tower Bridge i London til Paris.

Anført af den eneste LEGO-certificerede bygger i Storbritannien, Duncan Titmarsh, tog det fem måneder for LEGO-bygningsarbejdere i Storbritannien at bygge den utrolige Tower Bridgekonstruktion. Den blev opført på området ved Packington Hall i Warwickshire, Storbritannien, tæt på Land Rovers Solihull-fabrik, hvor den nye Discovery skal produceres.

Land Rover Discovery
Land Rover Discovery

Som en del af den dramatiske præsentation viste den britiske eventyrer, Bear Grylls, sig på typisk spændende manér ved at rapelle ned fra toppen af den enorme Tower Bridge-installation, gennem den åbne vindebro og ned på scenen ved siden af den nye Discovery. Finalen var, da chefen for Land Rover BAR-teamet, Sir Ben Ainslie, kørte sit sejlteam gennem det 900 mm dybe vand under broen og demonstrerede de uovertrufne egenskaber og den alsidighed, som Land Rovers nye SUV besidder. Sir Ben havde en LEGO-kopi af Land Rover BAR-båden på slæb, bygget af 186.500 klodser – en omhyggelig kopi af båden, der er én af udfordrerne til næste års Americas Cup.

Modellen af Tower Bridge var flankeret af to LEGO “Discovery Zones”, der fejrede 27 års Land Rover Discovery-historie. En rytterzone, hvor den dygtige rytter Zara Phillips var vært, omgivet af en typisk britisk picnic, bygget udelukkende af LEGO-klodser. Bear Grylls’ eventyrzone bestod bl.a. af et bål og klippestykker i LEGO som en scene fra en typisk bjergekspedition.

Den nye Discovery repræsenterer næste skridt i Land Rovers omstillingsrejse fra tandhjul til kode og er designet, konstrueret og fremstillet ved hjælp af nogle af de 1.300 dygtige unge ingeniører, som i øjeblikket arbejder i Land Rovers førende uddannelsesprogrammer. Jaguar Land Rover er én af Storbritanniens førende virksomheder, når det kommer til at rekruttere kandidater og lærlinge: I løbet af de seneste seks år er der kommet 3.000 deltagere til, og 400 nye rekrutter er netop startet ved tilgangen i 2016.

Land Rover Discovery
Land Rover Discovery

Bear Grylls siger: ”Jeg har i årenes løb udviklet et stærkt bånd med Land Rovers biler, og for mig personificerer de den eventyrånd koblet med en robust driftssikkerhed, der også opfylder en ung families behov. Land Rover Discovery er helt uvurderlig på ekspeditioner, når vi filmer i ørkenen, junglen eller bjergene, og er samtidig den perfekte bil til familiens daglige brug. Det er et stolt øjeblik for mig at være her sammen med Land Rover og præsentere den nye Discovery for hele verden.”

Emma Owen, talskvinde for LEGO UK & Ireland, siger: ”Vi er begejstrede over, at Jaguar Land Rover har brugt kreativitet, LEGO-klodser og en Guinness verdensrekord til lanceringen af den nyeste Discovery. Det er et episk og fantastisk byggeri, der fanger fantasien på en måde, vi aldrig har set før. Med LEGO-klodserne og en portion fantasi kan man virkelig bygge alt!

Læs alle detaljer om den nye Land Rover Discovery på www.media.landrover.com

Kilde: Jaguar Land Rover Scandinavia

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.