I Rhone- deltaet i Sydfrankrig lever den gamle race, som menes at stamme fra forhistoriske heste. På grund af det isolerede geografiske område, hvor hesten lever, har racen ikke været under påvirkning fra andre racer i århundreder. Her kan du møde Camargue-hesten som løber vildt i det sumpede marskland.

Kraftig påvirkning fra berberen
Camargue-hesten har i sin tid været under påvirkning af berberen, som kom fra Nordafrika i forbindelse med maurernes invasion. Siden, har racen som sagt ikke været under indflydelse fra nogle andre racer, fordi Rhone- deltaet, hvor de lever vildt, ligger totalt isoleret fra omverdenen. Hestene lever i halvvilde flokke i det i marsklandet, hvor man må sige, at de har en lidt barsk eksistens, fordi de konstant søger efter føde. Hestene lever af rørvækster, groft græs og i meget sjælde tilfælde, får hestene tilført noget tilskudsfoder.

Cowboyens udvalgte hest
Camargue-hesten er de såkaldte les gardians, som de lokale cowboys hedder, foretrukne hest som de bruger i arbejdet med at vogte de vilde, sorte tyre, som bruges bruges i lokale tyrefægtninger. Derudover bruges hestene til pakheste samt til at bringe turister ud i marsklandet. Selv om racen har en meget lang historie, blev den først rigtig anerkendt i 1968, hvor der blev dannet en organisation for racen. Siden organisationen trådte i kraft, har der været et systematisk opsyn med hingstene.

En meget høj trav og en skøn galop
Med et stort og tungt hoved, som sidder på en kort og kraftig hals, ser man tydeligt berberens indflydelse på racen. Hesten har en stejl skulder, som til dels betyder, at den har en travbevægelse, der er så høj, at den ikke er særlig brugbar, når man rider på hesten. Til gengæld har en camargue-hest både en smidig og fri skridt og galop, som er energisk. Hesten er smidig og atletisk med et godt temperament, hvor blandt andet hestens store mod skal nævnes. En camargue-hest vokser langsomt og er først fuldt udviklet, når den er fem-seks år eller mere. Den er helt mørk ved fødslen, men bliver gradvist lysere og lysere, indtil den opnår sin karakteriske hvide farve. Den bliver op til 140 cm i stangmål, og den brændemærkes med et C i et skjold.

Kilde: Wikipedia

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.