De gode sommerdage med tørre og græsfyldte folde er så småt ved at gå på hæld og bliver snart erstattet af efterårsblæst og lavere temperaturer. Når man ser sin firbenede ven stå dér ude på folden med rumpen mod regnen og mudder helt op til koderne, så kan det være umådelig svært at holde fingrene fra træktorvet og lukke hesten ind, selvom det er midt på dagen. Selvfølgelig er der en grænse, men det kan være guld værd at lade leddet hænge og hesten stå, selvom vejret er trist – så længe den ikke fryser eller mangler vand og noget at tygge på. 

Jo mere inde, jo mindre modstandsdygtig

Sagen er, at jo mere en hest står inde, jo mere begejstret vil den som regel være for endelig at blive lukket ud. Desværre er det også bare sådan, at jo mere en hest står inde, jo mindre modstandsdygtig vil dens bentøj være over for de krumspring, som begejstringen ofte medfører. Det skyldes, at når heste går ude, styrkes blandt andet deres knogler, sener og muskler, og det mindsker risikoen for skader. Derfor er det bare om at holde sig i skindet, selvom vejret er trist, og lade hestene gå ude så meget som overhovedet muligt. Kort sagt kan foldtid være med til at forlænge din hests levetid, og vi skal her forsøge at forklare dig, præcis hvorfor.  

Masser af foldtid med den rette plads gør hesten i stand til at være hest. Foto: Stock.

Gør hesten i stand til at være hest 

Foldtid er vigtig træning. Med det mener vi naturligvis ikke, at din hest fluks kommer ind fra fold med en skarpere overlinje eller en markant bedre kondition. Slet ikke. Men den vil komme ind med et bevægelsesapparat, der er blevet aktiveret, styrket og vedligeholdt. For når hesten er på fold, så går den, står den, og indimellem tager den en ordentlig løbetur med alt, hvad der hører til af buk- og krumspring. Fordi hestens krop er vant til disse udskejelser er chancen for, at den pådrager sig en skade, meget lille. En hest, der står meget inde, og hvis bevægelsesapparat ikke er lige så vant til de hæmningsløse eskapader, vil til gengæld hurtigt kunne blive overbelastet, når den først får lov til at slå sig løs – simpelthen fordi dens muskler, knogler, ledbånd og sener ikke er bygget til det. 

En lang foltid er en helt essentiel – og i øvrigt ganske gratis – del af oparbejdelsen en stærk og modstandsdygtig hest. Uden de lange dage i både solskin og regnvejr, med græs eller mudder under hovene, ville den hverken være i stand til at leve det liv, som den er skabt til, eller som vi ryttere forlanger af den. Timerne på folden gør ganske enkelt hesten i stand til at være hest. 

Der er imidlertid også mange andre fordele ved at lade sin hest gå meget ude. For eksempel er bevægelsen på folden med til at sætte gang i hestens blodomløb, hvilket giver organerne mere ilt til at kunne fungere optimalt. Derudover er det at bevæge sig udendørs i mange timer med til at forbedre koordinationsevnen og kropsbevidstheden, og det kan gavne enhver hest – helt fra ponyen på hyggeniveau til den hårdtarbejdende tophest.

Alt i alt er foldtid godt, fordi det…

  • øger muskelmassen 
  • styrker bindevæv, ledbånd og sener 
  • sætter blodomløbet i gang 
  • sætter forbrændingen op 
  • styrker nervesystemet 
  • forbedrer koordinationen og kropsbevidstheden
En hest på fold er oftest en glad hest. Foto: Stock.

Fundamentet for træningen i sadlen 

Tiden på folden er ikke kun med til at vedligeholde hestens basale styrke. Det kan man blandt andet læse i dyrlæge og hestekiropraktor Heidi Nielsens blogindlæg Luk din hest på fold – det er GRATIS træning. Hun mener, at foldtiden også har stor betydning for den træning, vi kan lægge i timerne i sadlen: “Når mange af os træner vores heste, er det ofte enten med samling for øje eller for at øge præstationerne. Hvis ikke muskler og sener er stærke og smidige nok, er risikoen for mikrotraumer, som på sigt fører til ledbetændelser og seneskader, meget, meget stor”. 

Det, Heidi pointerer, er, at hesten skal have et tilstrækkeligt, styrkemæssigt fundament, som gør dens krop i stand til at klare det, som vi forlanger af den, når vi sætter os op på den. Foldtiden er fundamentet for træningen i sadlen, fordi det gør senerne, ledbåndene, knoglerne, musklerne og bindevævet stærkt nok til at kunne arbejde under rytter. Herfra kan man bygge ovenpå i sin træning af hesten, og det gælder uanset, om målet er at få hesten til at piaffe, tølte eller springe en bane på 130 cm. Så jo mere foldtid du giver din hest, jo stærkere bliver den, og jo mere kan du forvente af den, uden at du – til en vis grad, naturligvis – skal frygte skader. 

Skabt til at bevæge sig i 16-20 timer 

Tankevækkende er det, at en hest er skabt til at være aktiv 16-20 timer i døgnet. Forestil dig, hvor mange af de timer, vi tager fra den ved at sætte den i en boks, hvor den kun lige kan vende sig rundt. Også her kommer Heidi med en interessant pointe. “Prøv engang at tælle sammen, hvor mange timer din hest står i boksen. For eksempel vil en hest, der lukkes ud klokken otte om morgenen og ind igen klokken 16, stå i sin boks 16 timer. Måske rider du en time på den om aftenen, så står den kun 15 timer i sin boks, men det er stadig rigtig mange timer, hvor hesten er inaktiv”, skriver hun. 

Derfor kan det virke overraskende, at loven om hold af heste ikke er mere krævende, når det kommer til hestens adgang til fold. Helt konkret står der:

“Heste skal i mindst 2 timer 5 dage om ugen motioneres eller gives fri bevægelse på fold.”

Efterfølgende understreges det, at foldtid kan “fraviges, hvis veterinære eller ekstreme vejrmæssige forhold taler afgørende herfor.” Og her kommer så det helt store stridspunkt. Én ting er, at der kun kræves to timers motion eller foldtid om dagen – og endda kun fem ud af ugens syv dage. Noget andet er, at det naturligvis er meget forskelligt, hvad vi hesteejere opfatter som ekstreme vejrmæssige forhold. Er det, når regnen pisker ned? Eller skal det være direkte umuligt at åbne stalddøren på grund af oversvømmelse eller gedigne mængder sne, for at vi kan forsvare at lade hestene blive inde? Lovens formål er at sikre god hestevelfærd, men det er i dén grad op til fortolkningen at vurdere, om for eksempel mudder langt op over koderne eller seks timer i øsregnvejr er bedre hestevelfærd end at lade dyrene stå inde næsten hele dagen. 

Spørger man en dyrlæge som Heidi, så er en lang foldtid at foretrække uanset hvad, fordi det netop gør hesten i stand til at klare de ekstreme vejrforhold. Så længe din hest hverken fryser eller har det for varmt – og i øvrigt har adgang til stråfoder og rent vand hele dagen – så kan du stort set altid forsvare at lade den stå ude i mange timer. 

Løsningen ligger i foldens størrelse 

Vi må nok også hellere fortælle lidt om, hvordan en fold bør tage sig ud, så den kan bidrage til at forhindre skader, fremfor at øge chancen for, at de opstår. Selvfølgelig er det hverken sjovt eller sundt for et par hesteben at gå rundt, time efter time, i dybt mudder eller på en frostknoldet skøjtebane. I et land som Danmark er det desværre bare stort set umuligt at undgå det i et eller andet omfang. Det rigtig vigtige er blot, at hestene har mulighed for at komme væk fra mudderet og de hårde knolde; at der er et sted, hvor benene kan hvile fra det anstrengende underlag. Heldigvis kan vi selv gøre rigtig meget for at timerne på folden også bliver hestevenlige timer – og ofte ligger hele løsningen i foldens størrelse. 

Mange vil måske tænke, at en forholdsvis lille fold er god for at undgå skader, fordi hesten ikke kan nå at komme op i fart. Men faktisk er det helt modsat. For når folden er lille, er der også mindre plads til at komme væk, når man som heste skulle komme op at toppes. Og det er her, rigtig mange skader opstår. Løsningen kan for nogle være at sætte sin hest på enefold, men heller ikke det er det bedste. Foruden den sociale konsekvens, så vil den begrænsede plads også her forårsage mudder, som hesten ikke kan komme væk fra – ligesom den ikke vil få mulighed for at lave de daglige krumspring, som er med til at holde den stærk. Endnu engang peger pilen altså i retning af, at folden bør være stor som overhovedet muligt. 

Det er vigtigt, at hesten fold er stor nok, så den kan få lov til at bevæge sig og lave de eskapader, der i sidste ende gør dens krop stærk og holdbar. Foto: Stock.

Vender vi tilbage til loven om hestehold, står der, at en hestefold “skal have et areal på mindst 800 m2, hvoraf den korteste side skal være mindst 20 m.” Det svarer til en forholdsvis stor parcelhusgrund. Kun af sygdoms- og skadesmæssige hensyn, er det tilladt at give hesten mindre plads, og hvis der går mere end fire heste sammen, skal folden øges med 200 m2 pr. hest. Med en fold på 800m2 til fire heste, vil det dog – qua det danske klima – være stort set umuligt at holde en del af folden tør og jævn. Desværre er vilkårene mange steder i landet ikke til mere, og set i lyset af den basale vedligeholdelse af hestens bevægelsesapparat, er det bedre at lukke den ud på en dyb, smattet eller knoldet fold, end at lade den stå på sit frimærke inden døre i 20 timer. Det kræver naturligvis, at hestens ben er nogenlunde vant til det. Sagt på en anden måde, så kan man hurtigt komme ind i en ond cirkel, hvor man ikke tør lukke hesten ret meget ud på grund af foldes tilstand, og det medfører blot, at hesten bliver endnu mere skrøbelig. 

Det mentale aspekt 

Nu har vi vist forklaret dig rigeligt om grunden til, at foldtiden i fysisk forstand kan forlænge din hests levetid. Men hvad med det mentale aspekt? Heste er som bekendt sociale dyr, der er vant til at kunne hapse lidt i hinanden, blive uvenner ved vandbaljen eller gnubbe sig sammen. Alt dette kan de ikke, når de står inde i en boks. For at få en livsglad hest, der er villig til at arbejde og har lyst til at præstere, er det derfor også vittigt at opfylde dens psykiske behov. Lige såvel som en hest er skabt til at æde døgnet rundt, er den også skabt til at gå rundt for at finde føden i alle disse timer og til at tage de hierarkiske kampe og smålege, der skal til for at skabe ro og orden i flokken. Opfyldelsen af alle disse behov skaber en glad og stærk hest – og en glad og stærk hest er ofte også en skadefri hest med et langt liv foran sig. 

Undgå, at din hest bliver skadet 

  • Lad den gå på fold i minimum otte timer hver dag, og gerne mere. 
  • Luk den ud i al slags vejr – med kun få undtagelser. 
  • Sørg for, at folden er stor nok til, at den kan løbe væk fra de andre heste, og at den kan komme væk fra eventuelt mudret og ujævnt underlag. 
  • Giv den stråfoder på folden, så den altid er beskæftiget og fordøjelsen holdes i gang. 
  • Sæt den på fold, når du har redet, da det giver ilt til musklerne og forbedrer regenereringen.

Kilder: Dyrlæge Heidi Nielsen & Lov om hold af heste.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.