Nyt fra St. Hippolyt
En stor del af alle forfangenhedstilfælde antages nu om dage at være en følge af Equine Metabolic Syndrom (EMS) eller Equine Cushing Syndrom (ECS). En hovedårsag til forfangenhed er således en vedvarende overproduktion af hormonet insulin (= hyperinsulinæmi). Når der produceres for meget insulin, forsøger kroppen at kompensere for dette med en forringet effekt af hormonet (= insulinresistens). Hyperinsulinæmi og insulinresistens optræder som regel sammen med overvægt eller sammen med afgrænsede fedtdepoter på karakteristiske steder på kroppen.
For at undgå forfangenhed skal der træffes visse foranstaltninger:
– foderbestanddele, der giver forhøjet blodsukker og dermed forhøjet insulinspejl, skal undgås (fx korn og tidligt græs)
– ved overvægt er det nødvendigt konsekvent at begrænse energiindtaget
– fodertilskud med letoptagelige mineraler, vitaminer og cellebeskyttende stoffer (antioxidanter)
– hesten skal dagligt have motion
– vægttab
Dette vil tilsammen bidrage til en normalisering af insulinfunktionen, hvorved risikoen for forfangenhed vil kunne reduceres (oversigtsartikel: Moll 2007 og 2009).
Dysbiose som årsag til forfangenhed
Hestens stortarm har en nøglefunktion for den mikrobielle omsætning af næringsstoffer. Hvis der opstår en forsuring, og bakteriefloraen i blindtarmen ”vælter” (= dysbiose), så kan de giftstoffer, der dannes herved, også være årsag til en forfangenhed (Meyer-Coenen 2002 s. 186 f., Moll 2009). Forsuring og dysbiose i blindtarmen forårsages ofte af ”græssukkeret” fruktan eller ved tilførsel af kornstivelse (Meyer-Coenen 2002 s.179 f.). Når insulinresistens og dysbiose optræder samtidig, kan der være fare for akut forfangenhed.
Følgende forsigtighedsforanstaltninger kan forebygge blindtarmsforsuring og -dysbiose:
– giv kun små mængder korn
– reducer græsning
Vægttab med hø og mineralfoder?
De fleste EMS-heste skal tabe sig. Denne proces kræver stor omhu og konsekvens. Ved pludselig reduktion af fodermængden eller foderomlægning kan tarmfloraen lide alvorlig overlast.
Hø som eneste foder bliver således somme tider til selve problemet. Hø, der er høstet sent, indeholder ganske vist som regel mindre fruktan, men til gengæld også flere sværtfordøjelige fibre som cellulose og lignocellulose. Hvis tarmfloraen således er overbelastet af disse stride fibre, kan tarmfloraen blive ustabil. Men en stabil mikroflora er af største betydning for tarmsundheden.
Tarmfloraen producerer både mange vitaminer og de kortkædede fedtsyrer, der døgnet rundt leverer den nødvendige basisenergi til hestens basale livsfunktioner som hjerteslag, tarm- og åndedrætsfunktion osv. Denne energikilde må – selv ved en fodring med lav energi – opretholdes. Tilførsel af en almindelig mineralblanding vil ikke ændre ved den beskrevne problematik.
Desuden indeholder en almindelig mineralblanding som regel ikke de højtoptagelige sporstoffer, vitaminer, antioxidanter og regulerende næringsstoffer, der er så stort behov for hos EMS- og ECS-hestenes afsporede stofskifte.
Hvorfor et specifikt tilskudsfoder?
Hvis tarmfloraen er belastet af en ensidig høfodring, er der stor risiko for fordøjelsesforstyrrelser, muskeltab og svigtende vitalitet, svækket immunforsvar og yderligere stofskifteproblemer måske endda forfangenhed. Ofte har grovfoder et for højt indhold af fruktan eller sukker – noget der bør undgåes til heste i risikogruppen.
Hvis man derimod reducerer høandelen til fordel for et velegnet tilskudsfoder, så kan der tilføres flere gavnlige fibre (fx letfordøjelig pektin) og funktionelle næringsstoffer (vitalstoffer) i rationen. I modsætning til en ren hø-/mineralfodring giver denne kombination en stabil tarmflora, når hestens diæt skal omstilles til begrænset energiindtag.