Siden MalgreTout’s besøg på “Coudelaria Felix da Costa” har Jens Kronborg valgt at forlade manager jobbet med udgangen af maj måned til fordel for at prøve livet som selvstændig af i samarbejde med gode venner på to nabogårde lige syd for Almeirim i Ribatejo området. Her vil han i fremtiden fuldstændig som nu tage heste i ridning og tilbyde dressurundervisning, salg og formidling til både fastboende og feriegæster.

Stederne råder over både en bed & breakfast med overnatning i familiære omgivelser til særdeles konkurrencedygtige priser (og hvis ønsket med mulighed for også fuld forplejning) adgang til swimmingpool og barbecue område, med videre, og stadig med mulighed for undervisning på veluddannede Lusitano, cruzado og varmblodsheste.

Endvidere er der med andre samarbejdspartnere i området aftalt mulighed for rideture langs Tejo floden, stutteribesøg med frokost i det grønne blandt hopper og føl, vinture med efterfølgende smagninger, samt på nærliggende “Quinta da Alorna” også mulighed for undervisning på allerhøjeste niveau af den internationalt anerkendte portugisiske dressurtræner og GP rytter, Filipe Canelas.

Valget om at tage springet og blive selvstændig har egentlig slet ikke været så svært!”, siger Jens Kronborg. “Livet som lønmodtager i Portugal er ikke en dans på roser, med lave lønninger og høje krav fra arbejdsgiverne som en nærmest selvfølge! Jeg har været glad for tiden på stutteriet i Alentejo med top faciliteter og top gode heste, men for mig er det mindst lige så vigtigt, at dialogen i det daglige arbejdsmiljø med kolleger og ejer er både åben, gensidigt respektfuld og imødekommende, og det har knebet lidt i de sidste måneder.”

Fremover får jeg, med gode venners og kollegers assistance omkring selve feriedelen med overnatning og forplejning af rideferie gæsterne, nu selv mulighed for at koncentrere mig 100% om ridedelen med uddannelsen af hestene og undervisningen som det centrale….. Og alt dette endda meget mere centralt midt i Portugals rigtige hesteområde, Ribatejo, og endda til en langt lavere pris for gæsterne end hidtil!”

Dette nye tiltag vil snarest blive præsenteret på en egen Facebook side og hjemmeside, men indtil da kan Jens kontaktes for yderligere oplysninger og et konkret tilbud på E-mail: [email protected] eller på mobiltlf. +351 9633 62530.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.