Både når mennesker og dyr skal have taget røntgenbilleder er der meget specifikke regler for brugen af røntgenapparater, og det er ikke for sjov. Vi udsættes alle for stråling hver dag, den såkaldte naturlige baggrundsstråling, der kommer fra verdensrummet, fra jorden, fra bygninger, fra mad, kort sagt det meste, vi omgives af. Og får vi taget røntgenbilleder, eller tager vi ud at flyve, eksempelvis, får vi lige lidt ekstra.

Den stråling vi udsættes for gennem live akkumuleres. Siden vi ikke ved, hvor meget stråling et menneske endnu vil blive udsat for fremover, eller hvem der er særlig følsom, er det fornuftigt at begrænse udsættelsen til det nødvendige. Når det gælder børn, er der grund til at tænke sig ekstra godt om, fordi de stadig er under udvikling. Det gør deres celler mere følsomme for påvirkning

Forsigtigheden skyldes, at stråler kan påvirke vores celler, og det kan i sjældne tilfælde føre til udvikling af kræft, fortæller Hanne Waltenburg, Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen. I det regi var Hanne med til at udgive en vejledning sidste år om brugen af det transportable røntgenudstyr som dyrlæger bruger i stigende grad  ude i staldene, hvor der ikke er et særligt rum indrettet til det. Om årsagen til vejledningens nødvendighed skriver Sundhedsstyrelsen følgende:

”Når dyrlæger og andre bruger røntgenapparater uden for lokaler, som er bygget til det, er det vigtigt at have ekstra fokus på, at det sker på en sikker og forsvarlig måde. De seneste år er der kommet mindre og lettere røntgenapparater på markedet. Det har fået et stigende antal dyrlæger til at bruge de transportable apparater. Det gælder især, når det er heste, der skal undersøges.

Sundhedsstyrelsen har i en række tilfælde set, at de basale retningslinjer for brug af røntgenapparater uden for godkendte røntgenrum ikke har været fulgt. Der har for eksempel ikke været tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr eller tekniske hjælpemidler til rådighed. I andre tilfælde har uvedkommende kunnet komme for tæt på det område, hvor der blev optaget røntgenbilleder.”

Vi har talt med Hanne om de gældende regler på området, så du selv kan beskytte dig mod unødige risici, hvis du selv eller en anden i stalden har en hest, der skal røntgenfotograferes.

Hvad er proceduren til brugen af transportabelt røntgenapparatur i stalde med heste?

Som dyrlæge har man ansvaret for at sørge for at der ikke er nogen andre, der bliver udsat for strålingen. Der findes direkte stråling, som er den man rammes af, hvis man står i skyderetningen. Her er der en sikkerhedsafstand på 30 meter. Så er der den spredte stråling – det er de stråler, der sendes retur bagud og ud til siderne, når røntgenstrålerne har ramt hesten. Ved spredt stråling er der en sikkerhedsafstand på fem meter.

For at overholde reglerne så skal man i princippet afspærre et område på 30 meter i den retning, der skydes samt fem meter til hver side samt bagud. Det er de færreste steder, at det er en mulighed. I stedet for de 30 meter i skyderetningen kan man sikre sig, at man tager billederne op imod en væg af mursten eller beton. To lags mursten eller 14 cm bred betonmur er det optimale. Det er især vigtigt, hvis man ofte laver billeder i den pågældende stald.

Hvornår er en bestråling berettiget?

Her gælder det fundamentale princip, der også gælder for mennesker, at de samlede fordele skal opveje de risici, der er forbundet med handlingen. Stråleudsættelsen for andre skal være mindst mulig. For optagelser på dyr beror det på en dyrlægefaglig vurdering, om der skal tages billeder eller ej. Vi har i Sundhedsstyrelsen overvejelser om at kigge nærmere på berettigelsen af for eksempel handelsundersøgelser med heste.

Hvilke forhold skal være opfyldt for at en røntgenundersøgelse kan foregå i en stald?

Først og fremmest skal de nævnte regler for afspærring overholdes. Dernæst skal dyrlægen bære et persondosimeter – sidder typisk fast med en klemme i bukserne – så vi kan overvåge, hvor meget stråling de udsættes for. Der er desværre nogen dyrlæger, der ikke er gode til at få afleveret persondosimetrene til tjek. Skal der benyttes kassetter må de ikke holdes i hånden, men der skal bruges et stativ eller en holder samt beskyttelseshandsker. Stativ eller stang skal være cirka en meter fra personer der holder. Endelig skal dyrlæge samt alle andre, der er til stede indenfor de fem meter, mens der fotograferes, bære blygummiforklæde.

Hvilke risici er der forbundet med overtrædelse af de gældende regler?

Hvis man bliver udsat for stråling vil det føre til en lille øget risiko for kræft i de kropsdele, der bliver bestrålet. De skader man oftest får som følger af stråling er stokastiske skader, som man først vil opdage senere hen i livet. Der kan gå mellem fem til tredive år, før man kan se konsekvenserne og en eventuel cancer udvikles.

Uddyb “dyrets tilstand og størrelse”

I den oprindelige bekendtgørelse står der, at transportabelt udstyr kun må anvendes, når dyrets tilstand eller størrelse udelukker brug af stationært udstyr. Dyrets tilstand betyder, at hvis hesten for eksempel har brækket benet, og ikke kan transporteres, kan man tage billeder ude i staldene. Vi anerkender dog også, at hestes størrelse vanskeliggør transport og med vejledningen fra sidste år præciseres, hvilke forhold der skal være overholdt før der må tages billeder i for eksempel stalde.

Bliver gældende forordning overholdt, og hvad er sanktionerne, hvis det ikke forholder sig sådan?

Der har været tilfælde, hvor vi har erfaret, at reglerne ikke blev overholdt, og det er også baggrunden for den vejledning vi udsendte sidste år. Vi har desuden planer om at køre en kampagne, hvor vi vil føre tilsyn med den praksis, der er i dag – også ude i staldene. Opdager vi, at dyrlægerne ikke overholder de gældende regler vil de få et krav om at tingene bringes i orden. Ignoreres dette eller oplever vi alvorligere tilfælde, hvor dyrlægen burde vide bedre, kan det føre til en politianmeldelse.

Læs bekendtgørelsen: Veterinær brug af transportabelt røntgenudstyr

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.