Af Line Schmidt, Agronom, Brogaardens Fodringsrådgivning

Efteråret er ved at begynde med konstante vejrændringer – nogle heste er kommet på stald, mens andre stadig går på døgnfold. For mange heste-ejere er det tid til at overveje vinterens fodring – skal hesten have det samme foder som sidste år eller er nogle forhold ændret?

Der kan også være gode tilbud at finde, så man kan spare lidt penge, men selvfølgelig skal foderet være velegnet og ikke mindst dækkende, så hesten får alle de vigtige næringsstoffer.

På nuværende tidspunkt er nogle græsfolde allerede så nedbidte, at det reelt er en jordfold – i så fald skal hesten fodres som om vinteren. Går hesten stadig på døgnfold, og har begrænset adgang til græs eller er der ikke meget græs på folden, skal man huske at supplere med hø/wrap for at hesten får tilstrækkeligt med fordøjelige fibre. Hesten er planteæder og har brug for fordøjelige fibre (f.eks. hø, wrap, lucerne, opblødte roepiller m.fl.) – mangel på disse kan øge risikoen for forskellige fordøjelsesproblemer.

Man skal være opmærksom på at tilvænningen til wrap skal ske over en længere periode end tilvænningen til tørt hø. For at hjælpe hesten gennem denne overgangsfase kan man give et tilskud til at understøtte en sund tarmflora som f.eks. YSY Blanding.

Læs resten af artiklen >> KLIK HER.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.