Indlæg af Gærum Dyreklinik, Ole B. Jensen

Undersøgelser viser, at blodormen, Strongylus Vulgaris stadig findes i Danmark samt at den hvert år slår flere heste ihjel.

Receptpligt på ormemidler til heste

Danmark har været et foregangsland i Europa ved at gøre ormemidler til blandt andet heste receptpligtige. Denne lov blev indført i 1999 og havde til hensigt at nedsætte resistensudviklingen hos ormene mod ormemidlerne.

Receptpligten har medført, at der skulle påvises orm hos en hest for, at det var tilladt at give hesten en ormekur.

Påvisning af æg i gødningsprøver fra heste

Denne påvisning er typisk blevet udført ved at påvise ormeæg i hestens afføring, hvorefter hesten har fået en ormekur, hvis den har haft mere end 200 æg pr. gram gødning. De æg der almindeligvis ses i mikroskopet er såkaldte strongylideæg. Langt de fleste af disse æg stammer fra forholdsvis uskyldige orm kaldet små strongylider. Blodormens æg ligner dog de små strongyliders æg til forveksling. Man kan ikke se forskel på de to slags æg.

Påvisning af blodorm ved larvedyrkning

Ved en larvedyrkning kan man skelne mellem de relativt uskadelige små strongylider og blodormen. Da blodormen er så meget farligere for hesten end de små strongylider, har nogle dyrlæger så ved enhver påvisning af strongylideæg lavet en larvedyrkning for at se om nogle af æggene stammede fra blodormen. Hvis dette var tilfældet fik også de heste en ormekur.

Larvedyrkningen virker ikke efter hensigten

Nu viser ny forskning dog, at larvedyrkning ikke er en pålidelig metode til at påvise blodorm. Hvis der således ikke påvises blodorm ved larvedyrkningen er der alligevel 63 % af de heste der har blodorm og som så ikke bliver behandlet med ormemiddel.

Når kun heste med påvist ormebelastning behandles

Nyeste forskning viser, at blodormen forekommer i betydeligt flere hestehold, hvor tildelingen af ormemiddel baseres på kun at behandle de heste, hvor der er påvist orm i en gødningsprøve. I hestehold hvor alle heste får ormemiddel en til to gange årligt uden hensyntagen til resultatet af en gødningsundersøgelse for orm findes blodormen kun i halvt så mange tilfælde.

Når alle heste behandles med ormemiddel uanset påviste orm

I en undersøgelse fra USA, hvor ormemidler ikke er receptpligtige, og hvor der behandles betydeligt oftere mod orm hos heste end i Danmark, kan der slet ikke påvises blodorm og hesten dør ikke af denne ormetype, som de gør i foregangslandet Danmark.

Veterinærkontrollen giver dyrlægerne bøde for overtrædelse af lovgivningen

Når dyrlægerne nu har denne viden, hvorfor giver de så ikke bare alle heste en ormekur en gang imellem for at redde hesteliv?

Det gør de ikke fordi dyrlægerne i fødevareregionerne så i forbindelse med kontrol af dyrlæger og dyrlægepraksis, kommer og giver dyrlægerne store bøder for at redde hesteliv.

Sådan siger lovgivningen:

Anvendelse, udlevering og ordinering af antiparasitære lægemidler

  • 28. Til behandling af dyr kan dyrlægen uanset § 23, stk. 1, og § 24, stk. 1-5, udlevere eller ordinere antiparasitære lægemidler til gennemførelse af én behandling af det eller de dyr, for hvilke dyrlægen har stillet en diagnose.

Stk. 2. Antiparasitære lægemidler kan i helt særlige tilfælde, hvor der er en veterinærfaglig begrundelse herfor, anvendes, udleveres eller ordineres uden forudgående konstateret parasitbelastning. Dyrlægen skal i disse tilfælde føre optegnelser, der begrunder anvendelsen, udleveringen eller ordineringen. Optegnelserne skal opbevares i 5 år og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden.

Som det ses af paragraffen, skal der være stillet en diagnose med ormepåvisning for at dyrlægen kan give hesten ormekur. Undtagelsesparagraffen til dette i stk. 2 kan næppe anvendes, da der jo ikke er tale om enkeltstående tilfælde, men om at alle Danmarks heste er i risiko for at dø af blodorm på grund af en mildest talt uheldig lovgivning.

Den sidste dyrlæge der overtrådte denne lovgivning fik mig bekendt en bøde på 50.000 kr. af fødevareministeriets rejsehold.

Gærum Dyreklinik

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.