Næste skridt er taget. Vi er begyndt at galopere en smule, og jeg har en god følelse i kroppen over, at vi er startet igen. Jeg jubler inde i mig selv over, at være kommet tilbage på rette spor og skridtet videre, og at jeg får mere og mere lyst. Er virkelig utrolig glad for den hjælp jeg har ved min side. Både her på Tronsøskolen, men også derhjemme.

Denne uge var planen, at jeg skulle starte op på undervisningen, men på grund af at jeg skal op og arbejde på Blue Hors, hvor jeg skal hjælpe til championatet, og har møde omkring, hvordan og hvorledes det skal foregå, var det desværre ikke muligt, at jeg kunne nå at ride undervisning.

Men vi starter op på tirsdag. Kan ærlig talt ikke vente med, at få noget undervisning på hende. I den tid jeg har gået på Tronsøskolen, har jeg kun nået at få én undervisningstime –  det var i spring, hvor hun så dagen efter blev skadet på grund af, at hun havde vredet om i hasen under springningen.

Det er ikke nemt at tage den beslutning, men den skulle tages og indses

Derfor har jeg også taget den beslutning, at Gry ikke bliver springhest. Det har overhovedet ikke været nogen særlig rar beslutning. Da det var egentlig planen, at Gry skulle være min springhest. Så pludselig må jeg indse, at efter to omgange skadesforløb grundet springning, at ens hest ikke bliver springhest. Tanken om dette, er bare overhovedet ikke særlig fed.

Min plan er nu, at Gry bare skal være dressur hest, og så må vi se hvor langt hun kan komme der. Jeg ser det positive i, at  jeg faktisk har en hest jeg kan ride på, når man nu kan se på andre, som ikke har.

Gry har bare igennem vores forløb været en stjerne, og taget det hele så roligt. Gry har nu aldrig været en, man har mærket meget til over, at hun har stået stille – kun med kondien. Det der nok gør mig mest glad for tiden er, at hvis alt går lige så godt som nu, kan vi nå, at blive klar til stævnet i april. Det gør virkelig, man lige får lidt ekstra lyst, når man har et lille mål. Selvfølgelig, hvis Gry ikke er klar, starter vi ikke. Men jeg tror på, at vi nok skal blive klar.

Følg Melissas kamp

Jeg hedder Melissa Kjær, og jeg er 15 år gammel. Jeg bor i Sønderjylland, og jeg har haft med heste at gøre siden jeg var fem år gammel. Jeg laver denne blog for at vise, hvordan det er, at skulle kæmpe sig tilbage op på hesten igen. Du kan følge mig på min blog her på Malgré Tout, og se hvordan udviklingen går mellem mig og Gry.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.