Produktnyt fra Ditte Young

En fagbog af equicoach Ditte Young – fyldt med erfaringer, gode råd og konkrete værktøjer til alle hesteejere og ryttere. Bogen er baseret på Ditte Youngs mange års erfaringer og arbejde med heste og ryttere, alt fra skovtursryttere til eliterytterne, som både har vundet DM, EM, VM og deltaget i OL.

De fleste mennesker, som har med heste at gøre, har tænkt tanken: ”Gad vide, hvad der går igennem hovedet på min hest? Er den fræk, eller fejler den mon noget?” I bogen finder man nøje beskrivelser af de adfærdsproblemer, rytteren kan have med sin hest, samt situationer, hvor man kan komme i tvivl om, hvad der ligger til grund for, at hesten gør, som den gør.

Baseret på fine fornemmelser, erfaringer og terapeutiske råd får læseren værktøjer til at løse mange adfærdsproblemer omkring hesten. Rytteren vil også få et større indblik i, hvad der ligger til grund for hestens opførsel – enten når den er i flok eller blandt os mennesker og i dens arbejde, som kan være spring, trav, dressur og meget mere.

Bogen beskriver Ditte Youngs 6 heste-personlighedsprofiler, og hvorfor hun personliggør hestene, så det øger forståelsen for, hvad den enkelte hest har brug for. Som noget helt nyt vil man kunne læse om relationsarbejdet, når man er en ekvipage, og få gode råd til, hvordan et stærkt samarbejde med hesten opnås – det gælder både den unge ponyrytter og seniorrytteren, der rider på højt plan.

Forstå din hest er herudover fyldt med casehistorier fra Ditte Youngs arbejde med nogle af Skandinaviens mest anerkendte eliteryttere op til de større konkurrencer såsom DM og OL, hvor hun beskriver, hvilken personlighedsprofil hver enkelt hest har, og giver forklaringer på, hvorfor hestene reagerede, som de gjorde i de forskellige tilfælde. Blandt eliterytterne er de danske landsholdsryttere Cathrine Dufour og Thomas Sandgaard samt den norske landsholdsrytter Ellen Birgitte Farbrot.

Nonverbal kommunikation

Ditte Youngs søn Philip er født blind, hypoton, infantil autist med en let retardering. Ditte har sanset og trænet med ham, ved at slå sit syn fra sammen med Phillip for bedre at kunne indleve sig i hans verden. Hun har kommunikeret nonverbalt med ham i mange år og i dag, har han derfor fået et syn og sprog, der betyder, at han er i stand til at læse, se tv og spille på iPad. Træningen med Philip har været medvirkende til at skærpe og udvide Dittes sanser, hvilket har haft stor betydning for hendes resultater i arbejdet med hestene.

Om bogen

Forstå din hest
201 sider
Pris kr. 249,95
Udkommer november 2017

Læs mere >> KLIK HER 

 

Om Ditte Young

Ditte Young er uddannet psykoterapeut, clairvoyant, kranio-sakral-terapeut og healer og er kendt som Danmarks førende dyretelepatør. Hun holder foredrag, konsultationer, kurser og uddannelse både i ind- og udland. Hun arbejder med alle typer af hesteejere, både fritidsryttere og eliteryttere fra landsholdet, inden for dressur, spring, military, western og meget mere, og over det meste af verden.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.