For godt og vel ni uger siden vidste jeg ikke, om Gry ville kunne nå at komme så godt i gang igen, så vi forhåbentligt skulle blive klar til foråret. Men lyset fra enden af tunnelen, begynder at lysne Det har virkeligt været en periode, hvor følelserne har været uden på tøjet.

En periode hvor det har været virkelig svært, at “ville det”, når det gik så meget ned af bakke. De sidste par uger har været meget op og ned. Efterårsferien kom lige efter det sidste indlæg. I efterårsferien var jeg hjemme, men jeg kom op til Gry et par dage, så vi kunne få reddet. Hun var faktisk fin, og det var et par almindelige rideture uden det store.

Vi har denne gang haft en meget svingende uge. Rideturen mandag var virkelig en af dem, hvor man ikke ville have sin hest længere – lad os bare sige, at det overhovedet ikke kunne starte meget værre. Gry ville ikke stå stille, da jeg skulle op på hende, men jeg skyndte mig op. Jeg fik dog bare ikke balancen, hvilket resulterede i, at jeg faldt ned i skamlen.

Nå, men som det gamle ordsprog siger ”op på hesten igen”, så det kom jeg. Fik lige slugt den engang, og skridtede så varm. Men hele rideturen var bare dårlig, og det gik  bare overhovedet ikke særlig godt. For at sige det ligeud blev jeg så irriteret, at jeg sagde til min mor:” jeg gider simpelthen ikke, at ride den hest mere!”.

Op på hesten igen

Jeg tog lige det næste par dage, hvor jeg valgte, at reflektere over hvad jeg ville, hvad der skulle ske og hvad fejlen lige var. Torsdag tog jeg så til undervisning, og hold nu op hvor var Gry bare kanon god. Gry var der bare. Det var virkelig en af de der rideture, hvor man bare har en fed følelse i kroppen. Det var bare lige, hvad jeg trængte til, efter en øv ridetur mandag.

Fredag havde jeg også undervisning. Den ridetur var bare ikke ligeså god som den dagen forinden, men man kan jo heller ikke forlange mere, eftersom den var så god dagen inden. Efter undervisningen fik Gry lige en tur i solariet, og derefter en god gang massage af MN-HESTEMASSØR. MN-HESTEMASSØR er virkelig dygtig, og har fået løsnet op de steder Gry var spændt.

Gry var virkelig trængt efter, at have stået stille –  hun var spændt, hvilket også kan mærkes under ridningen. Jeg har nu udgivet et forløb fra en ung piges hesteliv, hvor I har haft fri mulighed for at følge med. Det kan være svært, men som jeg altid tænker; ‘’ det skal nok blive godt igen’’, hvilket er vigtigt, at huske, når det ikke er så nemt.

Jeg har  gået lidt væk fra hestenes verden, hvis det har været for svært, og så kommet tilbage igen. Det har fungeret godt for mig. Jeg sammenligner det med, at hvis du er gået død i en opgave, og lægger den til side, og så at man så vender tilbage til den.

Jeg vil som mine sidste skrevne ord på Malgré tout sige tusind tak til læserne, som har læst disse indlæg.

Følg Melissas kamp

Jeg hedder Melissa Kjær, og jeg er 15 år gammel. Jeg bor i Sønderjylland, og jeg har haft med heste at gøre siden jeg var fem år gammel. Jeg lavede denne blog for at vise, hvordan det er, at skulle kæmpe sig tilbage op på hesten igen. Du kan se mine blogindlæg her på Malgré Tout, og se hvordan udviklingen er gået mellem mig og Gry.

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.