Invitation fra CPH POLO CLUB til at I som rideklub kan prøve kræfter med polosporten;

Kære rideklub,

Har I lyst til at prøve polo hjemme hos jer selv? Nu har I mulighed for at få en introduktion til polo i jeres egen ridehal. Det er sjovt, udfordrende – og helt gratis! Copenhagen Polo Club tilbyder at komme på besøg i jeres rideklub. I samler ryttere og ponyer (ca. 6-10) og vi kommer med udstyr og underviser.

I får en times træning, hvor vi starter med at øve os fra jorden. Efterfølgende hopper rytterne i sadlen på deres egne heste – og prøver at spille polo! Det foregår i et stille og roligt tempo, afstemt forholdende, ryttere og heste. Hvis I synes om det, hvilket vi er ret sikre på, hjælper vi gerne med, hvordan I kan komme videre med at lære at spille polo som en sjov og anderledes aktivitet i klubben. Vi tilbyder bl.a. en polo begynderpakke med køller og bolde, så I kan komme nemt og godt i gang.

Der er mange fordele ved polo:

  • Alle hesteracer kan bruges til polo på hyggeniveau
  • For begyndere foregår træningen i lavt tempo, så det ikke belaster hestene, men alligevel er virkelig sjovt!
  • Det er nemt at komme i gang med en polo begynderpakke og hjælp fra Copenhagen Polo Club
  • Alle kan være med, både begyndere og erfarne
  • Det bliver ved med at være sjovt og man udvikler sig hele tiden til nye niveauer.

Kontakt Malene på [email protected] eller tlf 30754214 hvis I vil prøve.

Læs mere om Copenhagen Polo Club cphpolo.com

Med venlig hilsen

Copenhagen Polo Club

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.