Ny forskning viser, at knuste træpiller eller tørv er langt at foretrække som strøelse i hestestalden. En af de mest vedvarende diskussioner omkring hestehold er problematikken omkring strøelse: Hvad er den bedste strøelse i forhold til risikoen for luftvejsproblemer. Selv om der gennem tiderne har været en del undersøgelser om strøelse til heste, så har der ikke rigtigt været nogle, der har kunnet konkludere, hvad den bedste strøelse er. Så det satte et hold polske videnskabsmænd sig for at undersøge.

For ikke at lave undersøgelsen for bred, så besluttede de sig udelukkende for at undersøge, hvilken effekt forskellige former for strøelse har på luften i stalden. Det vil med andre ord sige, hvor meget støv, svampe- og skimmelsporer samt bakterier, som strøelsen sendte rundt i staldområdet og hvor stor indflydelse det havde på hestenes helbred. Forskerne bag undersøgelsen valgte tre former for udbredt strøelse: Knuste træpiller, halm samt tørv iblandet spåner.

Halm er værst

Efter hestene var blevet undersøgt blev de delt op i tre grupper á otte heste, som stod på hver deres type strøelse. Her stod de i tre uger. Efter de tre uger blev hestenes luftveje og blod atter undersøgt, og resultatet viste, at mindst støvforurening var der ved brug af tørv med spåner, mest støvforurening kom fra knuste træpiller. Med hensyn til spredning af bakterier var tørv med spåner værst, mens knuste træpiller var bedst. Endelig viste undersøgelsen, at den største synder med hensyn til spredning af svampesporer var halm og tørv, mens de knuste træpiller klarede sig bedst i forhold til skimmel- og svampesporer.

Læs hele artiklen og find link til undersøgelsen på fritidsmarkedet.dk >> KLIK HER

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.