Ved dette års Olympia Horse Show, som afholdes i London fra den 12. december til den 18. december 2017, kan du glæde dig til at se et stjernespækket felt dyste i henholdsvis tre forskellige World Cup klasser.

Showets arrangører har netop nu offentliggjort nogle af de dressur- og kørselsekvipager, som vi får lov at se konkurrere i løbet af dagene.

Dressur
For at forsvare sin titel, som nuværende etter på FEI World Cup ranglisten, deltager Patrik Kittel for første gang ved Olympia Horse Show. Med sig på banen vil han have hans flotte hest Delaunay Old.

Den dygtige rytter, Judy Reynolds, der i 2016 blev kåret til “Irish Rider of the Year”, vil også forsøge at vinde sejren med hendes hest Vancouver K. Ikke kun Reynolds er ude efter sejren, men også den tredobbelte “FEI World Cup Equestrian Games 2010”-vinder, Edward Gal vil give det et forsøg. Med sig på banen har han den unge hingst Glocks Zonik.

Som repræsentant for hjemlandet vil Hayley Watson-Greaves og Rubins Nite, Emile Faurie og Delatio, Gareth Hughes med Don Carissimo og Lara Butler med Rubin Al Asad, gøre et hæderligt forsøg på banen.

Kørsel
Regerende verdensmester, for både indendørs og udendørs kørsel, Boyd Exell, vender tilbage til Olympia Horse Show med et wildcard. Med hele syv FEI World Cup-titler på sig, er han jævnlig deltager og vinder ved Olympia-stævnet.

Chester Weber, USA’s mest succesfulde firspands-kører, er en farlig konkurrent. Efter at have vundet Land Rover International Driving Grand Prix to gange ved Royal Windsor Horse Show, er han ikke længere nogen ukendt kører i konkurrencerne i England.

Dan Naprous repræsenterer hjemlandet, og han tager evner og kompetencer med fra hans virke som hestetræner for stunt-showholdet “The Devils Riders”.

En anden der også tilslutter det spændende felt, er Ijsbrand Chardon, som er den mest erfarne kører af dem alle. Landsmanden, Koos de Ronde, som af otte omgange har delt holdguldmedalje i verdens- og europa-mesterskaberne med Chardon, vil også gå efter sejren ved dette års Olympia Horse Show.

 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.