Amalie König er født i 2001 og vokset op på Stald König i Værløse sammen med sin mor, Charlotte, far, Lars, lillesøster, Cecilie, og mormor og morfar. De har altid haft heste på gården. Moderen er uddannet berider og har altid haft med heste at gøre. Så det har været naturligt for Amalie at omgås heste, siden hun kom ud af sin mors mave.
Amalie König fik sin første pony, da hun var 6 år. Fra da af brugte Amalie meget tid i skoven med sin morfar og ponyen. Morfaderen trak ponyen eller gik ved siden af, mens Amalie red, og hver gang de kom til en bænk, spiste de Pinocchiokugler og hyggede sig med det. Det, at komme ud i skoven og gå en tur, var det, der drev Amalie. Dét at spise slik med sin morfar var bare en bonus. Amalie startede til ridning på Farum Værløse Rideskole i et års tid. Der fik Amalie en pony mere, og så begyndte hun at ride små stævner på den. Amalie König spurgte en dag sin mor, hvordan man bukkede nakken på en hest? Det, hun mente var, hvordan hun fik hesten til at gå i holdning. Så blev hun sendt af sted til ridning i et års tid, hvorefter hun kom tilbage til gården derhjemme, hvor hendes mor gav hende springundervisning selv.
Da Amalie König var 10 år gammel, fik hun ponyen Nestor. Amalie havde Shadow på daværende tidspunkt, men Charlotte og Amalie havde også forelsket sig lidt i Nestor, som de havde set ved de samme stævner, som de deltog i sammen med Shadow. Inden den vandt Nordisk Mesterskab, spurgte de til prisen på Nestor. Amalie ved stadig ikke i dag, hvad hendes forældre gav for den. Men da den kom hjem fra Nordisk Mesterskab, Kat 2 pony, og havde vundet guld for både hold og individuelt, fik Amalie den. Da Amalie König havde haft ham i 1 år, startede hun sin første MA på ham. De havde rigtig travlt med at prøve at se, om hun kunne kvalificere sig til Nordisk Mesterskab, men pludselig fandt de ud af, at Amalie var syg.
Børnegigten holdes i skak
I 11 og 12 års alderen løbetrænede Amalie hver dag med strækninger på 5-6 kilometer. Pludselig oplevede hun, at hun fik store smerter, især i sine knæ. Hun startede et behandlingsforløb på sportsklinikken på Frederiksberg. Dette blev efterfulgt af fysioterapi, hvor hun trænede og trænede hver evig eneste dag i store smerter. Med tiden fandt de ud af, at behandlingen ikke hjalp, tværtimod blev det værre. Amalie König forsøgte at ignorere smerterne. Hun troede bare, at hun var pjevset. Alligevel blev hun ved med at have væske stående i knæene. Amalies læge henviste hende til Rigshospitalet, og ved første besøg fik de at vide, at det var næsten 100 procent sikkert, at hun havde børnegigt. Det var det eneste, som kunne forklare al den væske, hun havde i knæene. Lægerne på Riget undrede sig også over, hvordan det var muligt, at hun kunne træne så meget. Hun burde være i for store smerter, til at det kunne lade sig gøre.
Efter fem minutters behandling holdt jeg op med at ryste og fik styr på min egen krop igen. Det var fuldstændig fantastisk
Amalie begyndte på en masse medicin, trænede mindre, men red stadig. Hun holdt lige så stille og roligt op med at løbe hver dag, fordi det simpelthen blev for meget. De jagtede ikke de store stævner, men begyndte at fokusere mere på de små stævner, som var mere overskuelige for hende. I stedet for at være af sted hver anden weekend, var de nu kun af sted et par enkelte dage om måneden. I starten var Amalie König meget ked af det. Men det var også en befrielse for hende at få sat navn på, hvad hun fejlede. Det var også en lettelse at finde ud af, hvorfor hun ikke kunne lige så meget som de andre skolekammerater. En af bivirkningerne ved børnegigt er, at du bliver utrolig træt. For det meste kæmpede Amalie sig igennem trætheden, men hvis smerterne var for store, blev hun nødt til at tage en Panodil og sove for så at gå ud til ponyerne igen om aftenen.
Lige så stille og roligt begyndte Amalie at bevæge sig opad og kom op at ride S-klasserne og kvalificere sig til DM. Her begyndte de at få problemer ved vandgravene. På dette tidspunkt var Amalie König 13 år gammel. I 1-1,5 år forsøgte de en masse forskellige metoder og havde Nestor ude at træne en masse forskellige steder. De forsøgte miljøtræning, som blandt andet indebar, at Nestor skulle gå igennem paraplyer, plastik, dåser og meget mere. De havde en dame ude at stå i 2,5 time for at få ham til at gå over vandgraven, forsøgte at fodre ham ved vandgraven og meget mere. De havde en mental coach, som bad Amalie råbe ude på marken. Lige lidt lykkedes det, og også Amalie følte, at Nestor fandt på noget nyt, der var sjovt at kigge på, hver gang han løb hen imod en vandgrav.
Ditte Young kommer om bord
Amalie König var nu 14 år gammel, da Charlotte König kontaktede mig for første gang. Vi indgik et samarbejde, hvor jeg blev pigernes faste equicoach og hjalp dem med både ponyer og heste, som Amalie ville få et år efter, når hun faldt for aldersgrænsen for ponyårene. Amalies lillesøster, Cecilie, rider også konkurrencer. Det var en fornøjelse at køre til Værløse. Der er åbne vidder og masser af luft og ikke mindst højt til loftet hos Stald König. Jeg har det, som om jeg kommer “hjem”, når jeg kører derud. Måske fordi jeg har været der så ofte? Men jeg tror især, at det handler om, at Charlotte er god til at få en til at føle sig som en del af familien. Jeg behandler både ponyer, heste, pigerne, Charlotte og mormoderen med kranio-sakral-terapi i deres private hjem også, når jeg er der.
Vi gik ud i de små stalde, så jeg kunne sige hej til Nestor. Jeg så, at Nestor var den Sensitive Prins, som knyttede sig meget til Amalie König. Allerede fra første gang jeg hjalp dem, så jeg, at han var meget knyttet til og nærmest en tryghedsnarkoman over for Amalie…
