Af ponymor og tidligere rytter Ariane Batchelor

Jeg klager på vegne af min datter samt andre børn. Jeg mener ikke, at de nye regler omkring sammenlægning af kategorier har været gennemtænkt godt nok. Jeg har selv en datter, som ikke har kunnet ride kat. 3 pony på grund af hendes højde, og fordi jeg som mor også tænker på ponyen. Hendes første pony var derfor en kat. 2 som hun fik i en alder af ti år, og hun er nu som 12-årig kommet op på en kat. 1 pony.

Hun synes, at det har været hårdt som 10-årig at ride mod de store piger/drenge samt B-rytter/ponyer (ryttere kvalificeret til at ride landsstævner), der bliver ved med at ride rundt i LB-klasser. Det burde der, efter min mening, sættes en stopper for. Det er ikke fairplay. Man skulle nok tænke mere over højde og drøjde frem for alder som ponyrytter, især når det gælder kat. 3 og 2 ponyer. Dejligt, at der er kommet fokus på måling af ponyer, så vi kan få fairplay der.

Jeres nye regler om sammenlægning af kategorier medfører i mine øjne, at børn mister lysten eller begynder at fræse igennem banen, hvilket er uetisk og slet ikke dyrevenligt. Den form for ridning, må min datter ikke. Det er børn, vi har med at gøre. De skal lære at ride ordenligt og korrekt. Måske vi bare skal lave det hele om til stilspring for ponyryttere, sådan at alle kan være med – også pengepungen.

En af årsagerne til at ridesporten er ved at få et meget dårligt ry og har en stor negativ indflydelse på vores børn er bl.a. snobbismen omkring det dyreste dyr, den dyreste stald, den dyreste træner, det dyreste udstyr…. Pludselig forsvinder al fællesskabs-, stald-, og hestehyggen er taget ud og afløst af selvoptagede ryttere der skal måle sig mod hinanden… Og dem der kan betale vinder mesterskaber, bare de har den rigtige (læs dyreste) pony og træner. Det er der sgu ikke meget sport i. Samt synd for dem der er gode med dyrene og har ægte talent. Og nej nej det gælder ikke overalt… Men det dominerer den del der har med større konkurrencer at gøre desværre…

Hvis de nye regler for ponykategorier i springning har med klubbens økonomi at gøre, så sæt doteringer ned. Børn rider ikke for pengenes skyld, men for placering og sløjfe. Mit forslag er, at hvis der er under ti – ikke 20 tilmeldte – kan klasser lægges sammen. Bedre koordination i hvert distrikt, så der ikke er flere C-stævner samme weekend eller på samme tidspunkt med store events kan medføre, at klubberne får fyldt op i kategorierne.

Måske skal DRF endda lave nogle stævnekurser med emner som; Hvordan man holder økonomien nede ved hjælp af sponsorer? Samt hvordan får man fat i sponsor?  Jeg står for vores klubs sponsorudvalg, og jeg kommer gerne og holder et indlæg.

Det er kun jer – DRF – der kan gøre noget ved det, og desværre fremmer jeres nye regler om sammenlægning af kategorier kun negative ting, som jeg ser det. Børn skal lære at ride – ikke fræse. Alt andet er farligt. Det er store dyr, som små børn rider på – ikke nogen ufarlig sport.

Så tænk venligst jeres nye tiltag igennem igen.

Klagen er sendt til Dansk Ride Forbunds Springudvalg

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.