Indlæg af senior analytiker hos BRF Kredit og rytter, Line Bergmann

Under debatten omkring sammenlægningen af kategorierne indenfor spring ponystævner er argumentet for indførelsen blevet problemet omkring økonomien i at afholde små klasser. Problemet opstår blandt andet som følge af de krav, der stilles til doteringer i reglementet. Ud over de penge der skal lægges i doteringer, skal der også bruges penge på officials (det kan hurtigt løbe op i 400-600 kr. pr. klasse.) mad til hjælpere, eventuelt leje af maskiner klubben ikke selv har til rådighed eller andet.

Da man i 2014 genindførte minimumskrav til doteringer blev det ganske dyrt at afholde klasser med få starter. Dette fik nogle klubber til at vælge at lade være med at afholde klasser hvor man med sikkerhed havde flere 1000 kr. i underskud. Løsningen på dette blev at rideforbundet tillod, at man ved færre end 15 starter kunne sætte doteringerne ned med 30%. Dette gav en noget forbedret økonomi, men fortsat havde klubberne svært ved at få økonomi i det.

På vedhæftede regneark er det muligt at ændre på indskud og sværhedsgraden og få et overblik over, hvor mange penge klubben har til rådighed til at betale officials, mad og andre fornødenheder, når doteringerne er udbetalt. Regnearket siger altså ikke noget om et stævnes økonomi, da alle stævner er forskellige og officials ikke rejser lige langt. Der er kun taget højde for hvor meget af indskuddet, der udbetales i doteringer. Eventuelle efteranmeldelser er heller ikke medregnet – OBS der er fire faner.

Et tænkt eksempel

Snakker vi MB for pony (sværhedsgrad 3) og et indskud på 200 kr. ved et C-stævne. Ses det at man har underskud både ved to og fem starter – alene på doteringerne. Med officialsomkostninger på rundt regnet 300 kr. for en klasse, skal man op over seks starter for overhovedet at have et overskud. Med de gamle regler løb sådan en klasse altså lige i 0. Hjælperne kunne derfor ikke få mad, og der kunne ikke lejes en maskine til at ordne bunden, hvis ikke en anden klasse havde givet overskud.

Ser man på S for hest ved B-stævne er det selv med reducerede doteringer altid en underskudsforretning. Der skal man op over 35 starter for at det løber rundt med officials. Et antal der nærmest aldrig er til start.

Regneark: Indskud vs. doteringer 2018 >> KLIK HER

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.