Man kan roligt sige at World Cup-kvalifikationsstævnet i Göteborg er en succes for Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy. Makkerparret skulle for første gang fremvise deres nye kür, og dommerne kunne lide hvad de så.

Fem 10-taller for sværhedsgrad 

Dufour og Cassidy opnåede hele 88,200% for deres kür og de blev belønnet med fem 10-taller for sværhedsgrad af dommerne. Det er aldrig i historien sket før. Med denne bedømmelse ikke blot vandt Dufour klassen, hun slog endnu engang verdensetteren Isabell Werth, der opnåede 85,380% og en andenplads.

Patrick Kittel fra Sverige havde fordelen af hjemmebane, og sammen med Delaunay Old opnåede han 83,615%. De red til et unikt rock’n’roll program til musik af Guns’n’Roses, men med et par småproblemer måtte de nøjes med en tredjeplads. Kittel fører stadig i kvalifikationen til Paris.

Muligt wildcard til Dufour 

Efter weekendes resultater er Cathrine Dufour rykket op på en 12.plads. Det er kun de ni bedst rangerede der går videre til finalen i Paris, men hun har mulighed for at søge et af de to wildcards.

 

 

 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.