Det tyske publikum var godt tilfredse, da de i weekenden kunne høre deres nationalsang blive spillet hele tre gange til FEI World Cup™ voltigeringsfinalen, i det tyskerne ryddede præmiebordet.

Kristina Boe sikrede sig sin første Fri World Cup™ titel sammen med Theresa-Sophie Bresch og Torben Jacobs da de dominerede Pas de Deux klassen.

Blandt publikum summede en følelse af forventning lørdag eftermiddag, da to nye mestre skulle kåres. Boe glædede fanskaren ved første sejr og igangsatte en dominoeffekt, der betød en masse guld til Tyskland.

Büttiker-Boe rivaliseringen fortsatte
Ved at trække på sin rige konkurrenceerfaring og sin evne til at præstere under ekstremt pres, formåede Boe at fremføre to fantastiske runder af sin Rey fra Star Wars freestyle og tog titlen. (8.791).

Med sin makker Don de la Mar og Winnie Schlüter i longen, var glædesrusen ikke til at tage fejl af, da hun slog ud i luften, da det gik op for hende at hun havde gjort hvad der skulle til for at blive FEI World Cup™ voltigeringsmester, efter at være end som nr. to i Dortmund i både 2016 og 2017.

Boe skulle stramme sig an efter første runde med sine 8.745 point imod Nadja Büttikers 8.821. Büttiker-Boe rivaliseringen, som er gået lidt frem og tilbage gennem sæsonen, fortsatte.

Tredjepladsen gik til Tysklands Corinna Knauf, som har haft en imponerende kvalifikationssæson, der blandt andet tæller en sejr i Mechelen.

Det tyske flag blev rejst for anden gang da Bresch og Jacobs sikrede deres første Pas de Deux titel sammen – det var dog Jacobs anden titel.

Den sidste dag
FEI World Cup™ voltigeringskonkurrencen for 2017-18 sluttede med den mandlige konkurrence. Sidste års vinder, Drewell, kom tilbage for at forsvare sin titel. Pludselig var hans håb om at vinde i fare da hans faste partner, Diabolus, ikke var i stand til at konkurrere. Heldigvis tilbød Viktor Brüsewitz og longereren Gesa Bührig hesten, Claus 51, og drømmen kunne dermed holdes i live. 

Spændingen var til at tage og føle på, da Clement Taillez fra Frankrig og Drewell fra Tyskland begge havde 8.7 efter den første runde freestyle.

Det var dog Drewell der løb med sejren, da han scorede 8,797 efter at have fremvist sin Pirates of the Caribbean rutine med stor selvsikkerhed. Taillez måtte derfor nøjes med andenpladsen.