Vælg den rigtige træner

Talent, formidling, erfaring, kemi – der er mange ting der spiller ind når du skal finde den helt rigtige træner der passer til dig og din hest. I modsætning til andre sportsgrene kan du ikke bare smide hesten i træningstasken og prøve et nyt sted af. Som hesteejere er vi lidt bundet af geografi, og det kan være en udfordring at finde en træner der passer. Der er dog et par spørgsmål, du kan stille dig selv, så du kan blive klogere på, hvad der passer til dig.

Hvad vil du have ud af det?

For at finde ud af hvilken træner der passer til dig, er det en fordel, at du sætter dig ned og finder ud af, hvad du vil bruge ham/hende til. Skal du toptunes til det konkurrencelivet? Vil du have hjælp til den daglige træning? Hvad er dit mål? Hvis du har en træner i kikkerten, kan du også overveje hvilken følelse, du vil have i kroppen, når du er færdig med en undervisningstime. Hvad har den her træner, som er godt for dig og din hest? Når du ved de ting er det langt lettere at vide, hvad du skal søge efter i en træner.

Hvordan er fordele og ulemper?

Nogle gange er der både fordele og ulemper ved en ny træner. Du kan stå med en træner som er sindssyg dygtig og som du kan lære en hel masse af, men risikere at hendes måde at undervise på slet ikke er dig. Måske er du en følsom rytter som trænger til en mere rolig tilgang og omvendt kan det være du er en rytter, der arbejder bedst under pres og hård kritik. Hvis du er en følsom rytter, skal du overveje om du ville kunne bære, at din træner gik til dig og ikke pakkede tingene ind? Det kræver en evne til at skille tingene ad, så du stadig kan få noget ud af de gode råd og fif din træner har i stedet for at fokusere på kritikken.

Hjernen får ikke noget ud af ny information, hvis den er stresset. Når hjernen er stresset går den i overlevelsesmode, selv når det “bare” er en træner der råber af dig. Du kan håndtere dette ved at forberede dig på det. I næste uge vil du kunne læse mere om hvordan man håndtere dumme tanker, der kan opstå under eller før din ridning. Nogle folk bliver ikke påvirket af trænerens måde at formidle tingene på, men dem der gør, skal helt sikkert tage det op til overvejelse inden de beslutter sig for at blive fast rytter hos den bestemte træner.

Rådfør dig med dine venner i stalden eller hør dine konkurrenter på stævnebanerne hvilken træner de benytter sig af. På den måde kan du få en masse nye inputs til hvilken træner der passer lige præcis dig.

Der er ingen skam i ikke at være i stand til at håndtere bestemte træneres måde at sige tingene på. Det vigtigste er bare at man forbliver fokuseret og er tro mod sig selv.

Gendelt artikel fra maj 2018

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce