Vi har fundet den gyldne middelvej for alle hesteglade rejsende, og har her fundet nogle steder rundt om i verden, hvor du kan kombinere det bedste fra hverdagen og det lækreste fra ferien. Nemlig afslapning, heste, oplevelser og god mad!

Italien – bare for at få lidt af det hele
Toscana har det hele! Hvis du både er til lækre spiseoplevelser og utrolig natur er det stedet, du bør besøge. High Pointe Tours giver hesteelskere og madentusiaster muligheden for at kombinere både wellness og aktivitetsferie på en og samme tid. Bo i en hytte nær et slot, lige i hjertet af Italiens mest kulinariske regioner og besøg stalde, som tilbyder rideture i landskabet. En uges tur med High Pointe Tours inkluderer fire dage til hest, og to ikke-ridedage, men hvor der til gengæld er arrangeret vinsmagninger og spa-dag eller madlavningskursus.

Tag din partner med
Du kan nemt slæbe din ikke-hesteinteresserede kæreste eller familie med til Toscana, da stedet ikke kun byder på hesteoplevelser. Udover de førnævnte aktiviteter, byder stedet også på golf, vandre-og cykeloplevelser. Hvis stedet skulle have vækket din interesse, er det nemt og overskueligt at bakke en tur dertil. På deres hjemmeside kan man finde den tur, der matcher lige præcis dine ønsker. Det er muligt at besøge stedet i Toscana fra marts til september, og priserne varierer mellem 1160-1815 dollars pr. person. Du finder nemt billige flybilletter på momondo.dk – men hold øje! Priserne på flybilletterne varierer ofte efter, hvornår du søger.

Botswana – Når heste ikke er vildt nok
Skal du bare så langt væk fra hverdagen som muligt? Måske sulter du efter en oplevelse for livet. Det får man i hvert fald på en safari! I Okavangadeltaet i Botswana kan du med African Horseback Safaris, komme på en rejse, du sent vil glemme. Sammen med deres modige heste kan du opleve elefanter, flodheste, krokodiller, zebraer og hvad du ellers kan forestille dig. Mecatoo Camp forsyner dig med denne utrolige oplevelse, luksuriøse træhytte og drømmeagtige udsiger som alle eventyrlystne ryttere normalt kun drømmer om. Hvert år sker der en oversvømmelse i området, der gør det besværligt for køretøjer at komme frem, hvilket gør hestene til den mest oplagte måde at transportere sig rundt på.

FOR AT LÆSE OM FLERE REJSEDISTINATIONER TIL HEST >>> KLIK HER 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.