Pressemeddelse

Ridesportens breddeaktiviteter er først og fremmest sjov og underholdning for hest, ryttere og tilskuere. Men aktiviteterne styrker også klubånden, samspillet mellem hest og rytter samt rytternes grunduddannelse, og nu kan I opleve de festlige ryttere og heste folde sig ud på Landsskuet den 5. – 7. juli. Du kan også få en gratis ridetime, hvis du kigger forbi Dansk Ride Forbunds stand.

Kunne du tænke dig at prøve ride?
Så kig forbi Dansk Ride Forbunds stand ved Landsskuet – dem kan du finde over for børnehjørnet. Her kan du få en voucher til en GRATIS RIDETIME i en af deres mange rideklubber. Mere end 70 rideklubber har meldt sig på banen med at udlove en gratis ridetime, så du kan helt sikkert finde en klub nær dig til en ridetime til dig eller dine børn. Læs mere her: www.gratisridetime.dk.

Landsdelsfinalerne byder på fest, farver og fart
Ryttere i alle aldre og på alle typer af heste og ponyer samles ved Landsdelsfinalerne. Der dystes i aktiviteter som Kvadrille, Pas De Deux, Ponygames, Stilstafetspringning og Parkour & Miljø. Rytterne og deres firbenede makkere vil være festligt klædt og klar til at give publikum en på opleveren. Find program og startlister her.

Noget at glæde sig til
Det er første gang, at Landsdelsfinalerne afvikles, og finalerne i Vest kan som nævnt opleves på Landsskuet.

Vi glæder os rigtigt meget til at skulle være en del af Landsskuet. Vi er overbeviste om, at vores aktiviteter passer rigtig godt ind i Landsskuets koncept. Det bliver på alle måder win-win for både os, Landsskuet, rytterne og ikke mindst publikum. Vi håber, at distrikter, klubber og ryttere vil tage godt imod Landsdelsfinalerne, og kigge forbi vores stand og få en gratis ridetime”, siger Jacob Gulmann, generalsekretær i Dansk Ride Forbund.

Forbundet ser megen værdi i at få muligheden for at vise hjertet af ridesportens breddeniveau frem for et bredt publikum ved Landsskuet. Aktiviteterne er primært målrettet elevskolen og ryttere uden egen hest, og formålet med aktiviteterne er at skabe hold- og klubånd. Aktiviteterne skal bidrage til rytterens dygtiggørelse uden at koncentrere sig om hestens kapacitet og kompetencer. Forbundet håber, at samarbejdet med Landsskuet gør, at nye medlemmer får øjnene op for ridesportens mangfoldige muligheder.

DIF og sponsorerne støtter op
Danmark Idræts-Forbund (DIF) har som et led i ambitionen om at få flere danskere til at dyrke sport valgt at støtte Dansk Ride Forbunds aktiviteter med at synliggøre ridesporten for publikum på Landsskuet.

Landets største heste-dyrskue
Landsskuet er Danmarks største dyrskue for heste. Samlet udstilles typisk 25 racer med i alt 350 heste, som udover bedømmelsen også deltager i forskellige aktiviteter og shows. Yderligere cirka 50 heste kommer hvert år til Herning for at deltage i de store hesteshows under Landsskuet, som er blandt favorit-aktiviteterne for de 50.000 gæster.

Landsskuet, der bygger over 100 års tradition for at samle landets bedste husdyr i Herning, udstiller også kvæg, får, geder, kaniner, fjerkræ, katte og hunde. I alt omkring 2.700 dyr.

Se mere om Landsdelsfinalerne her: https://www.rideforbund.dk/KlubogBredde/Landsdelsfinaler.aspx

Se mere om Landsskuet her: http://landsskuet.dk/

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.