RYTTERHJÆLPEN PRÆSENTERES AF BROGAARDEN

Vores kærlighed til hestene bringer os både sorger og glæder. Uanset hvilken disciplin vi rider og hvad niveau vi rider det på, kan vi blive mødt af udfordringer i hverdagen, der kan være svære at overkomme. Det kan være trailerlæsning, det kan være vandgraven, at ride tur eller ride foran andre ude til stævnerne. Med vores nye programserie ”Rytterhjælpen” har vi samlet en række forskellige ryttere, der har hver deres problemer at tumle med, og hvor vi ved hjælp af vores eksperter vil hjælpe dem med at komme videre med deres ridning.

En af de ryttere vi valgte var Amalie Dall og hendes pony Bøgelys Bøg. Amalie døjede med nogle nervøsitetsproblemer, når forhindringerne blev 90 cm eller højere. Inden hun skulle ride sin første 95 cm bane til et stævne gik hun med kvalme hele ugen op til på trods af, at det var en bane hun tidligere havde klaret hjemme. Derfor meldte hun sig selv og Bøg til Rytterhjælpen efter at have hørt om konceptet på Facebook.

Hvad er Rytterhjælpen?
Rytterhjælpen er den nye programserie på Malgré Tout TV, der kommer til at omhandle de valgte ryttere og deres problemer. Sammen med mentalcoach Rasmus Bagger fandt vi de bedste eksperter til at finde en løsning på rytterenes udfordringer, og over en periode på tre dage blev der arbejdet intensivt og hårdt på at blive den bedste udgave af dem selv. Nogle gange kan vi mennesker være vores egen værste fjende, og vi sætter en stopper for vores eget potentiale. Med de rigtige mentale værktøjer kan man komme meget længere end hvad man først troede muligt.

Vi havde blandt andet træner Hotho Vestergaard, som var ude at hjælpe springrytterne, Claus Toftgaard som er fysioterapeut for både hest og rytter, dyrlæge Henrik Sten Andersen fra Hørsholm Hestepraksis og dressurdommer Anne Troensegaard til at hjælpe dressurrytteren.

Det var hovedsagligt det mentale jeg kom for. Jeg ville gerne have sat en bremse for de dårlige oplevelser, og ende ud i at gøre noget godt for min hest. Jeg havde det med at få hylet mig selv lidt ud af den. Nogle gange var jeg fuldstændig klar, andre gange har jeg bare været nervøs fra starten af – det var nok hovedgrunden til jeg meldte mig til. Et par dage inden jeg meldte mig til skulle jeg ride første 95 cm, og jeg havde kvalme en hel uge op til, og var decideret fysisk dårlig, og jeg var vildt nervøs – uden grund  – for hesten kan jo egentlig godt. Så går jeg ind, rider en opvarmningsklasse på 85 cm, og går ind og falder af. Jeg følte ikke, jeg endnu havde mødt en underviser, der kunne hjælpe mig med det psykiske i det. De var meget fokuserede på, at vi bare skulle ride frem og sagde ting som ”Ponyen kan jo godt, rid nu bare,” mens jeg sad og var bange for den oxer jeg skulle over,” fortæller Amalie.

Over Rytterhjælpens tre dage var målet altså at give Amalie og de andre ryttere mentale værktøjer, men også tips til deres daglige træning med deres heste.

FOR AT LÆSE RESTEN AF ARTIKLEN >>> KLIK HER 

 

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.