Fluer – dyret vi alle hader, men stortset ikke kan undgå. Nogle af dem bider til stor irritation for både hest og rytter. De kan også lægge æg i pelsen. De kan også bære forskellige sygdomme og der kan forekomme allergiske reaktioner som følge af deres bid.

Forskellige typer fluer der er til irritation for hestene

Klæge (Tabinadae) dukker op omkring juni/juli og er mest aktive på varme sommerdage. De kan bedst lide at fodre på hestens ben, nakke, mave og manke. Biddet viser sig som smertefulde bumselignende knopper med et karakteristisk sår i midten. Disse dyr vover sig sjælendt ind på mørke områder, så hvis din hest står på stald er den lidt beskyttet.

Generelt vil hjemmelavede insektmidler ikke virke på klægerne, da de er ret robuste. Du skal i stedet investerer i noget stærkere – men vær OBS på brugsanvisningen. Det er skrappe produkter, og de er muligvis ikke egnet til daglig brug.

Kvægmyg (Simuliidae) eller flodmyg er ikke særlig store – kun omkring 2-5 mm. De findes især nær deres klækningsteder, som er bække og åer (Den Store Danske). De kommer mest til syne ved solop – og nedgang ved forår og tidlig sommer. Her vil det igen være en hjælp, hvis din hest står på stald. Myggene vil især gå efter hestens hoved, især inde i ørene, hvor deres spyt vil resultere i en allergisk reaktion, som distraherer hesten. Bid vil vise sig som små buler med små områder af blod og sårskorpe.

Mitter (Culicodes) er omkring 1-3 mm lange og de bevæger sig i sværme ved solnedgang og solopgang. De ligger æg i vand, så undgå våde områder. Det er svært at sige, hvor på hesten de går til angreb, da det kommer an på arten. Det er dog oftest man og hale det går udover, som resulterer i at hesten gnubber sig på de udsatte steder.

Insektmidler kan være effektive imod mitterne. Permethrin-baserede produkter er bedst og bør benyttes sidst på eftermiddagen. Oliebaserede produkter kan smøres på hesten flere gange dagligt, så mitterne ikke kan lande. Hvis hestene tages ind inden solnedgang er de heller ikke lige så udsat.

Staldfluer – som vi kender dem lægger æg i fugtige, rådne planteområder – typisk halm med urin eller i møddingen. De spiser på hestens ben og mave og biddene viser sig som kløende eller smertefulde buler med en lille skorpe. Den bedste beskyttelse mod fluer er god staldhygiejne. Du kan også bruge insektmidler. Permethrinbaseret produkter fungerer godt til benene.

Myg, bier og hvepse bør også nævnes når man taler om irriterende insekter i hverdagen. Disse giver også ubehagelige bid. Bier og hvepse ses mest om dagen, mens myg er værst timerne omkring solnedgang.

Sådan behandler du bid
Hvis det bare er et enkelt bid kan du bruge noget is til at køle med, eller bad din hest i koldt saltvand. (en teske salt, to kopper vand). Hvis du derimod står over for mange bid, kan du bruge en mild hesteshampoo som både kan hjælpe til at køle, men også fjerne puds og bakterier. Undgå så vidt muligt at din hest klør sig på området.

Hvepsestik er alkaliske og bør derfor blive vasket med en fortyndet syre, såsom eddike eller citronsaft. Bistik er derimod syrlige og bør bades med bikarbonat af sodavand. Bien efterlader sin brod, så hvis det er muligt, skal du prøve at fjerne den med pincet, da giften ellers fortsat vil indtrænge. Hvis broden ikke er til at få fat i, vil den blive udskilt naturligt.

Hvis du er i tvivl om hvad du bør gøre, bør du altid kontakte din dyrlæge.

Undgå bid med disse forholdsregler

– Brug fluemasker eller insektdækkener
– Brug en holdbar fluespray – test på et lille område til at starte med
– Brug insektspray i stalden eller opsæt fluetape
– Undgå vandhuller hvor mitter holder til
– Hav god staldhygiejne
– Hold hestene inde når det står meget slemt til
– Hav en ventilator i stalden som kan blæse fluerne væk

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.