I weekenden deltog Esbjerg og Omegns Rideklubs junior-voltigeringshold i Nordisk Mesterskab, som blev afholdt i Laholm, Sverige. Det dygtige hold klarede det så flot, at de vandt guld sammen med hesten Pari Town og deres træner, berider Sanne Lorenzen.

EORs guldpiger består af:
Clara Rasmussen på 17 år, Emilie Rasch på 16 år, Mille Jespersen på 15 år, Emma Kaps på 15 år, Melanie Hoech på 14 år og den 12-årige Julie Christensen. Derudover er hesten Pari Town og træner Sanne Lorenzen uundværlige for pigerne.

Sanne Lorenzen beskrives som en træner ned et kæmpe drive, men også en træner som kræver en stor træningsindsats af holdet – men ellers var det heller ikke lykkedes at nå så langt.

Sølvmedalje til Julie:
Julie Christensen – som er på EORs junior voltigeringshold – stillede også op i individuel og kan rejse hjem til Danmark som nykåret sølv vinder af Nordisk Mesterskab 2018.

Foto: Esbjerg og omegns rideklub