Belgiske Ingmar De Vos blev på FEI’s generalforsamling i Manama, Bahrain tidligere på ugen genvalgt som FEI’s Generalsekretær. Det betyder, at Ingmar De Vos vil sidde på posten de næste fire år.

Ingvar De Vos blev enstemmigt valgt til FEI’s Generalsekretær for de næste fire år af repræsentanter fra 133 nationale forbund ved den store generalforsamling i Bahrain. Det er første gang siden 2002, at der ikke har været modkandidater til topposten i FEI. Belgieren er den 13. FEI Generalsekretær siden forbundet blev etableret i 1921, og kun den fjerde der også er medlem i IOC.

”Jeg tror på vores sport, vores fællesskab og på vores potentiale,” sagde Ingmar De Vos blandt andet i en stærk takketale efter stående applaus fra landenes repræsentanter. Han fortsatte herefter:

”Det er så spændende tider for ridesporten. Vi er i vækst, og vi har syv fantastiske og unikke discipliner at promovere – the sky is really the limit. Sammen – og det er et nøgleord – sammen kan og vil vi fortsætte med at udvikle vores sport og tiltrække nye atleter, nye fans og nye sponsorer.”

Se hele FEIs pressemeddelelse her

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.