I dag fejrer Jydsk Væddeløbsbane (JVB) 90-året for travets opståen i ‘Smilets By’. 
Jydsk Væddeløbsbane er hjemsted for trav og galop, som nok er forskellige grene af ridesporten, men alligevel har talrige fællestræk. Uanset om man foretrækker trav eller galop, så er man ved et besøg på Jydsk Væddeløbsbane sikret en spændende oplevelse med væddeløbsstemning og måske endda en stor gevinst til at tage med hjem. 

Der er sket meget siden de første væddeløb så dagens lys ved Århus Stadion. I anledningen af Århus Travklubs 90-års Fødselsdag vil Malgré Tout derfor se nærmere på historien om travets opståen i Smilets By, Århus. 

Et kig tilbage i historien
Allerede i 1800-tallet var der galopløb i det midtjyske, og i slutningen af århundredet så man en opblomstring af forskellige væddeløbsorganisationer i hovedstaden. Den jyske pendant til disse organisationer blev Jydsk Væddeløbsforening, som blev oprettet i 1898. 

Til at begynde med arrangerede foreningen én årlig løbsdag på områder omkring Århus. På det tidspunkt var der ikke noget fast baneanlæg og løbene foregik derfor oftest på arealer i nærheden af det, der dengang blev betegnet som ”Marselisborg Mark”. 

En permanent galopbane bliver til
I 1922 slog Jydsk Væddeløbsforening sig sammen med Foreningen for ædel Hesteavl i Jylland. Målet var at få etableret en permanent galopbane i Århus. Byrådet i Århus ville imidlertid kun godkende projektet, hvis det blev placeret i tilknytning til Århus Stadion, og altså på det nuværende areal mellem Århus Stadion og Marselisborg Slot. På det tidspunkt var området ikke andet end en stor skråning med kuperet terræn. Men det skræmte ikke de jyske pionerer, og der blev udarbejdet en lejekontrakt frem til 1944. 

Efter et omfattende byggeprojekt blev der endelig etableret en permanent galopbane med dommertårn, sadlepladser og tribune, som blev indviet søndag d. 29. juni 1924. Det blev startskuddet for de første væddeløb på den nyetablerede galopbane. Der var programsat hele syv væddeløb, og allerede dengang var Jyllandsløbet planlagt til at være dagens fjerde løb – en tradition der holder ved i dag.

Travet haltede efter
Det var galopsporten, som var i centrum, da de første spadestik til JVB blev taget. Heldigvis var en gruppe traventusiaster opsatte på også at lave travløb i Århus-området. Allerede i årene 1912-18 forsøgte købmand H.C. Jaster forgæves at få Det Danske Travselskab med på idéen om, at også travsporten havde en fremtid uden for København. 

I 1921 lykkedes det langt om længe Jaster at få arrangeret et gæsteløb med de københavnske heste og trænere. Sammen med JVBs senere mangeårige driftsleder, ritmester Frigaard, fik Jaster omkring 50 heste til det jyske for at deltage i fire løbsdage – to i Randers og to i Århus. Selvom løbene var en succes, blev det desværre til en alvorlig økonomisk lussing til de involverede parter. Frigaard og Jaster måtte derfor vente helt til 1928, før de igen fik travløb i Århus. 

De første forbedringer
I 1928 var betingelserne var stadigvæk ikke optimale for travhestene. Trods et stort arbejde med at gøre græsset så jævn som overhovedet muligt, var traverne ikke på hjemmebane på den grønne overflade, som primært var anlagt til enten fladbane- eller forhindringsløb for galophestene. 

I 1932 fik traverne langt om længe en decideret travbane på grus inden for den 1200 meter lange galopbane. Væddeløbssporten var nu blevet en del af bybilledet i Århus. I takt med den øgede interesse opstod der gradvist behov for forbedringer af JVBs faciliteter. I 1933 blev der derfor opført en ny restaurant, en ny tribune, en ny stald og et tidssvarende dommertårn. Der var tale om et millionprojekt, og da banen stod færdig to år senere, blev resultatet enestående efter datidens målestok – og vel faktisk også nutidens!

En tidssvarende bane – i 65 år!
Det nuværende anlæg blev etableret med statsstøtte tilbage i årene 1938-40 og danner den dag i dag rammen om et besøg på JVB i dag. Der er næppe tvivl om, at det anlægsarbejde, der fandt sted i netop den periode, har været helt exceptionelt og langt forud for sin tid. For selvom JVB selvfølgelig har sørget for at følge med tiden, så er ikke meget ændret siden de tidlige krigsår. 

I 1941 blev der indført startmaskiner til galoppen, som først i 1969 blev ombygget til deciderede startbokse. I 1954 blev der også indført startvogn til traverne. I 1962 blev der indført løb hele året rundt. I 1966 blev målfotoet indført. I 1970 blev der etableret et topmoderne lysanlæg og to år efter fik JVB et drive in-anlæg. 

JVB – 100 år?
JVBs arealer har faktisk altid været i offentlighedens søgelys, eftersom de ejes af Århus Kommune. Væddeløbsbanen har derfor været afhængig af lokalpolitikernes velvilje i forbindelse med de løbende forbedringer og langsigtede investeringer. 

Som tidligere nævnt blev der i 20’erne udarbejdet en lejekontrakt tilbage arealet frem til 1944. Lejekontrakten er siden blevet forlænget flere gange. Den sidste forlængelse gælder frem til og med år 2030. 

Op gennem årene har området været attraktivt for alternative anvendelsesforslag, som alle har været interesserede i en udflytning af JVB. Heldigvis er der stærke kræfter, som synes noget andet. Derfor troner JVB stadig højt og flot i udkanten af Marselisborgs skove, når vi i år 2024 skal fejre banens 100-års jubilæum. 

Skal du stifte bekendtskab med væddeløbssporten for første gang?
Jydsk Væddeløbsbane afholder cirka 35 løbsdage om året. En typisk væddeløbsdag består af 8 til 12 væddeløb, der afvikles i løbet af 3-4 timer, og mange bliver til sidste løb er afviklet, for når man først er her, så bliver man grebet af stemningen og vil have det hele med. Er du klar til mærket spændingen fra væddeløbsstemningen, så kig forbi JVB og oplev trav- og galopsportens forunderlige verden!

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.