Dette er første del af artikelserien “Longerer du din hest korrekt?”, der vil bestå af i alt tre sammenhængende dele. Artiklens anden del hedder “Longerer du din hest korrekt? – Kommuniker med stemme og krop”. Tredje del er på vej.

Der er delte mening om at det at longere sin hest – og med god grund. Gør man det rigtigt, kan det styrke hesten. Gør man det forkert, kan det skade mere end gavne. Der er nemlig stor forskel på, om man ‘motionslongerer’ sin hest rundt i cirkler eller om man longerer med henblik på at styre dens overlinje og lære den at bruge sig på en måde, som kan gavne den under rytter.
Lad os derfor tage fat i, hvordan man kan longere sin hest korrekt, sådan at man kan bruge denne supplerende træningsform opbyggende fremfor nedbrydende.

Tænk på hesten
Det vigtigste er, at man tænker longering som en form for træning på lige fod med almindelig ridning. Nogle vil måske endda mene, at longering er endnu hårdere, fordi det stort set konstant foregår på en volte. Når man samtidigt ikke sidder oven på hesten, så kan det være svært at vurdere, hvor hårdt det faktisk er for den. Af den grund skal man hele tiden huske på sin hest: varm den grundigt op, skift hyppigt volte og husk at indlægge skridtpauser. Det kan også være klogt at variere voltens størrelse og måske lære hesten at gå ned ad langsiden. Det giver tilmed rytteren lidt motion at skulle følge med den rundt.

Spændt ind eller ej?
Lige såvel som der er delte meninger om det at longere, så er der bestemt også delte meninger om brugen af forskellige former for indspændinger. Uden at tale hverken for eller imod brugen af det, så kommer det også her an på, hvordan det gøres.

Tag for eksempel et blik på hesten på dette billede. Gør indspændingstøjlerne nogen som helst gavn? Niks – tværtimod. Fordi hesten måske ikke har balancen til at gå så samlet, som ejeren ønsker det – altså fordi indspændingerne strammer den for meget ind – så løfter den hoved og sænker ryggen. Helt modsat det, der sikkert er hensigten, så arbejder man her imod målet om at styrke hestens overlinje.

Foto: Paulick Report

Hvis man skal bruge nogen former for indpændinger eller hjælpetøjler, så skal det snarere tage sig ud som på billedet her. Hjælpetøjlerne bruges støttende fremfor tvingende, og det hjælper hesten til at forstå, hvad det går ud på. Hvis en hest ikke er stærk nok til at kunne tage imod støtten – ligesom hesten på det forrige billede – så bør man lade helt være med at finde sådanne hjælpemidler frem. I stedet kan man arbejde med hestens basale balance og styrke ved for eksempel at øve overgange og afslappethed i longen.

Foto: Manolo Mendez Dressage

Det bringer os videre til, at man faktisk også kan give sin hest en stærk overlinje helt uden brug af hjælpetøjler – og her bliver longering virkelig en kunst! Hesten på dette billede er veltrænet og går måske en smule højere med nakken end de fleste andre heste ville kunne. Med den rette træning og en god portion tålmodighed kan tæt på alle heste lære at bruge sig korrekt i longen helt uden brug af hjælpemidler.

 

Pas på med hånden
Som den, der står med longen i hånden, skal man virkelig være opmærksom på, hvordan man bruger den. Når man står på jorden og ikke sidder på hesten, så kan det være svært at få en fornemmelse for, hvor meget man har fat i den. Også fordi en longeline er lang i forhold til en tøjle, kan det være rigtig svært at have føling med hestens mund. Når man står dér på jorden har man pludselig ikke sin vægt og sine ben til at indvirke på hesten, og det kan resultere i, at hånden bruges til at stoppe eller dreje hesten med – og det er skidt. Derfor skal hesten lære at være så selvgående i en longe som muligt ved at lystre på for eksempel mundtlig kommandoer.

Du kan prøve at sammenligne billedet her med billedet over artiklen eller med de to sidste billeder i forrige afsnit. Hesten her bliver tydeligvis trukket i munden af rytterens hånd. Det gør det sværere for den at holde balancen og bruge sin styrke til at bevæge sig rundt. Hesten ‘tvinges’ rundt i en buet form og kommer derved til at hænge i longelinen. Hestene på de tre andre nævnte billeder former selv volten og konktakten mellem den longerendes hånd og hestens mund er ganske blød. Dermed bruger hestene deres egen styrke til at bære sig rundt – og det er dét, man skal arbejde henimod.

Trense eller kapsun?
Om man vil benytte en kapsun eller en trense til longering afhænger af formålet med træningen, og om man bruger hjælpetøjler eller ej. Fordelen ved at bruge bid og fastsætte hjælpetøjlen i det er, at man til en vis grad kan simulere det, hesten oplever, når man sidder på den – såfremt man altså normalt rider med bid. På den måde kan man for eksempel lære hesten at søge bedre frem til bidet for en let og konstant tøjlekontakt. En kapsun kan til gengæld være god til urutinerede heste, fordi linen fastgøres foran på næseryggen. På den måde risikerer man ikke at hive hesten i munden, hvis den bryder volten eller misforstår et signal.

Foto: Your Horse Magazine

Som du kan se på billedet her, så kan man også kombinere de to ting – og det er måske i virkligheden det bedste, hvis man benytter sig af en hjælpetøjle. På den måde kan hesten lære at suge frem til bidet, uden at kontakten fra longelinen forstyrrer. Bruger man ikke hjælpetøjler, så må det være en smagssag og ikke mindst komme an på hestens longeringsrutiner, om man vil benytte trense eller kapsun.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er noget rigtigt og forkert i forhold til, om man vælger at bruge indspændinger eller hjælptøjler eller ej – eller om man bruger trense fremfor kapsun. Der er masser af præferencer til, hvad der virker bedst set ud fra den enkelte hest, og det skal vi huske at respektere. Det eneste, vi med rette kan forlange af hinanden, er at vi tænker over, hvordan vi gør det.

I næste del af artikelserien vejleder vi dig i, hvad du kan bruge af kommunikationsredskaber, når du longerer. En konsekvent brug af kommandoer med stemmen og det rette kropsprog skal hjælpe dig til at få hesten til at gå korrekt.

Læs også
Kan du ride, kan du også tømmekøre
Undgå overtræning af din hest

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.