Klør din hest sig om sommeren, så den skal pakkes ind i tætmaskede eksemdækkener? Så er det nu du skal sætte ind for at forberede din hest bedst muligt til modstå sommerens udfordringer. I samarbejde med Louise Pedersen fra Hestezonen skal vi blive klogere på hvad sommereksem er og hvordan denne hudlidelse diagnosticeres.

Louise om sommereksem
Som du kunne læse i sidste blogindlæg (del 1), så anbefaler jeg ofte tilskud af ekstra zink til heste med sommereksem. Zink indgår i mere end 200 forskellige processer i kroppen, og spiller særligt en stor rolle for styrken i hestens pels og hud. 

Det er der dog også andre næringsstoffer der gør…

I del 2 om fodring af heste med sommereksem kommer jeg mere ind på en anden type næringsstof som du bør tænke ind i foderplanen, hvis du har en hest med (tendens til) sommereksem, nemlig omega 3 fedtsyrer. Der reklameres ofte med at et foder indeholder omega 3 fedtsyrer. Det gør det i reglen også når der reklameres med det – men sjældent i tilstrækkelige mængder til at dække en eksemhests behov.

Del 1 og 2 i min miniserie om sommereksem er meget specifikke i forhold til ”kun” at have fokus på to udvalgte næringsstoffer.  Naturligvis skal man se på hele foderplanen og management af eksemhesten  i en samlet helhed, men det kommer jeg mere ind på i næste indlæg.

Omega 3 findes naturligt i fx græs, men det er sjældent nok til at dække behovet for en hest med hudproblemer. Der findes en lang række producenter der anpriser at deres produkter indeholder omega 3 fedtsyrer. Udfordringen som hesteejere er så at prøve at gennemskue hvor meget det er.

Personligt er jeg tilhænger af at bruge så simple og rene produkter som muligt, som også er lette at fodre. Læs mere i blogindlægget om, hvilke råvarer jeg er særligt glad for, og hvilke mængder jeg anbefaler.

Læs hele artiklen

KILDELouise Pedersen, Hestezonen
Om Louise fra hestezonen.dk Hvorfor skriver jeg om det at have hest, med fodring som omdrejningspunkt? Det gør jeg fordi, at jeg brænder for at dele min viden med dig der har hest. Jeg vil gerne være medvirkende til, at din hest trives og præsterer optimalt – uden at du bliver ruineret af at købe foder og tilskudsfoder som ikke gavner netop din hest! Jeg er uddannet jordbrugsteknolog med hest som speciale, hvilket har givet mig flere forskellige indgangsvinkler til foderbranchen gennem mere end 10 år. Jeg har en uddannelse som hesteosteopat og 5 års erfaring med osteopatisk terapi af heste. Ved hjælp af forskellige manuelle teknikker og manipulationer hjælper jeg hesten til at få bedre forudsætninger for at være blød og smidig, og bruge sin krop optimalt.