Nu er der ikke længe til DV Hingstekåring i Herning. Fredag d. 8. marts inviterer Hestens Værn til 3 spændende gratis foredrag under Hest & Rytter.

PROGRAMOVERSIGT:

Vanrøgt i dagens Danmark – Kl. 16.00 – 16.45
Hestens Værn tilser årligt mere end 2000 heste. Under dette foredrag vil de to erfarne lægfolk fra Hestens Værn give et indblik i forskellige sager fra den virkelige verden: Hvad er det der får folk til, ikke at kunne tage vare på deres heste og hvilke syn møder os ofte, når vi ankommer til en dyreværnssag? Hvordan foregår en dyreværnssag, fra den modtages til den afsluttes?

Foredragsholder: Katrine Krogh-Jensen og Anja Buus fra Hestens Værn.

Hesten og dens parasitter – Kl. 17.00 – 17.45
Alle heste udsættes for parasitter i deres miljø og de fleste heste lever fint med en hvis parasitbelastning. Men hvilke parasitter giver sygdom hos vores heste? Og hvordan forebygger man bedst sygdom, samtidig med at udviklingen af ormemiddelresistens minimeres?

Foredragsholder: Dyrlæge, Ph.d., Lektor i Intern Medicin for Store Husdyr Tina Pihl fra Københavns Universitet.

Fra føl til sportshest – Kl. 18.00 – 18.45
At træne og holde hest er et stort ansvar der medfører at ejere, hestepassere, ryttere og trænere er forpligtiget til i dagligdagen aktivt at udøve korrekt horsemanship. Sportschefen fra Blue Hors vil give et indblik i hvordan dressurhestene på Blue Hors trænes efter en langsigtet plan, med respekt for hestens alder og udviklingstrin.

Foredragsholder: Ulrik Gerstorf Sørensen, Sportschef fra Blue Hors.

Vi ses i foredragssalen på 1. sal, indgang Vest!