Hvordan et barns passion for heste og ridning opstår kan være lidt af et mysterium, hvis ikke der er hest i familiens blod. Ikke desto mindre er børns begejstring over heste ret underholdende. Derfor har vi samlet en liste over de stensikre tegn på, at du har med en hestegal unge at gøre – om ikke andet kan du sikkert nikke genkendende til, hvordan du selv havde det, dengang du selv var der som barn.

Du ved, at du har et fuldstændig hestetosset barn, når…

1) Hvad som helst i hjemmet kan bruges til at få sig en ridetur rundt på stuegulvet. Om det ligner en hest eller er en cornflakespakke er fuldstændig lige meget!

2) De andre skolebørn omtaler dit barn som “hestepigen” eller måske “ponydrengen”.

3) Dit barn gider ikke med på familieferier, fordi det betyder tid væk fra stalden og hestene.

4) Du hører et “gch-gch”, hver dit barn skal til at løbe, og du har fundet du af, at dit baren faktisk har en tredje gangart i form af galop. Du fascineres – og griner – lidt, hver gang du ser det.

5) Din have er blevet omdannet til en helårsspringbane.

6) Purken insisterer på at have ridebukser på i børnehave eller skole og vil hellere bruge sin ridehjelm end sin cykelhjelm, når jernhesten skal luftes. Pisken kan også være nødvendig for at tæmme det vilde metaldyr.

7) Alle jeres samtaler kan dit barn på én eller anden måde få drejet over på at handle om heste.

8) Hvis dit barn har en smartphone, så hører du et vrinsk hver gang en sms tikker ind.

9) Er dit barn også er i besiddelse af en tablet, så er du helt med på, hvad My Horse, Horse World og måske Horse Riding Tales er for nogle ifølge dit barn helt uundværlige – og meget tidskrævende – apps.

10) Dit barn har mere styr på, hvad Rider By Horse, Kingsland og Le Mieux har af nye produkter, end du på nogen måde selv har og nogensinde vil få.

11) Du bliver dag efter dag fortalt, hvor godt det kunne være for ponyen, hvis I købte denne nye supertrense eller dette helt unikke underlag til den. Du vælger blot at smile og fortælle til dit kære barn, at det helt sikkert kunne blive fint ønske til jul.

12) Dit barn er pludselig blevet enormt glad for at spise gulerødder, æbler og rugbrød. Og det er du lykkelig for! Hvis man vil have grøntsager og fuldkorn i sit barn, så skal man bare lade det gå til ridning, har du glædeligt konkluderet.

13) Har I ikke en hest eller pony i familien, så går du jævnligt og grubler over, hvordan du kan undgå, at din barn en dag vil ønske sig en hest i konfirmationsgave. Måske du ligefrem kan nå at omvende dit barns interesser helt?

14) Når du skal gøre rent elle rydde op på dit barns værelse opdager du i ny og næ skjulte “skatte” i form af tabte, rustne hestesko, halvulovlige afklippede totter fra halerne på samtlige rideskoleponyer og et par håndefulde foder. Mon dit barn har tænkt sig at indlogere en hest på sit værelse?

15) Det er ikke sjældent at du finder lillebror eller -søsters være dullet op med rosenknopper og showshine i håret. Ved siden af står dit hestetossede barn med saksen i hånden, klar til at trimme de strittende totter, der har været for små til at flette. Heldigvis får du hurtigt sat en stopper for stævneklargøringen!

Kan du nikke genkendende til noget af det? Eller kender du en, som helt sikkert kan? Der er mange glæder ved at have hest, men der er i hvert fald også mange ‘glæder’ og morsomme stunder ved at have et vrinskende barn løbende rundt derhjemme.