Mød Brogaarden på Icehorse Festival 2019 og få råd og vejledning til optimal fodring af din islandske hest.

Icehorse Festival 2019 er lige om hjørnet. Her kan du møde Brogaardens fodringsrådgivere, som vil stå klar med gode tilbud, nye produkter og ekspertrådgivning under hele messen. Udover specialiseringen i foder og tilskud til heste, tilbyder Brogaarden en bred vifte af plejeprodukter, bøger, rideudstyr, staldudstyr og inventar samt strøelse til heste.

Fodring for optimal udvikling, trivsel og præstation
Brogaarden er specialister i korn- og foderstoffer, og har Danmarks største og mest erfarne afdeling af ernæringseksperter med fokus på heste og dyr i professionelle miljøer og faglig viden fra forskningssektoren. 
Bag Brogaarden står et tværfagligt team af passionerede hestefolk med stærke faglige baggrunde som biokemikere, agronomer, foderrådgivere og dyrlæger, der alle har erfaring som hesteejere og ryttere indenfor de fleste grene af ridesporten. 

Kvalitet og viden er vigtigt for en sund og glad hest
Brogaarden har bred orientering omkring den nyeste viden af ernæringsmæssig karakter fra forskningscentre og universiteter verden over. Kombinationen af international faglig viden, erfaringer med fodringsbetingede problemer og samarbejde med relevante fagfolk, som bl.a. dyrlæger, smede og nogle af de bedste ryttere i Danmark, er med til at sikre kvaliteten af Brogaardens rådgivning og produkter, som danner grundlaget for optimalt velvære og give resultatmæssig og maksimal ydeevne til din hest.

Et helt nyt foder: Icelandic Nature
Måske er Brogaardens helt nye foder til islændere noget for din ismule? Du kan i hvert fald blive meget klogere på det nye foder under festivalen. Det hedder ‘Optimal 10 Icelandic Nature’ og er et koncentreret fiberrigt foder til heste i vedligehold og let arbejde. Foderet er rigt på essentielle næringsstoffer, vitaminer og mineraler, der hjælper til at give hesten en god og naturlig fordøjelse, hvorfor det kan bruges som det eneste foder ved siden af hestens grovfoder. Det har et lavt energiindhold og kan gives i kun en lille mængde, hvilket gør det særdeles egnet til heste, som kun må indtage en begrænset mængde kalorier og sukker.

Gratis rådgivning til dig og din hest
Brogaardens fodringsrådgivning er både til private og erhverv – og så er det helt gratis.
Vil du fremme optimal udvikling, trivsel og præstation, så kig forbi Brogaardens messestand på Icehorse Festival 2019 og bliv vejledt omkring ideel fodring af din hest af et hold professionelle rådgivere fra Brogaardens Fodringsrådgivning.