Synes du også, at det kan være en stor omgang at flytte en hest? Så skulle du prøve at flytte 80…
Lige netop den situation står Nyt Hesteliv i lige nu. De skal nemlig installeres på en helt ny adresse – inklusiv de mange heste.

Nyt Hesteliv nødsaget til at flytte
Nyt Hesteliv er Danmarks største hesteinternat. De hjælper hver dag nødstedte heste med at komme sig og finde en kærlig plejefamilie. Ud af de 80 heste har omkring 60 af dem en rigtig trist fortid, men med hjælp fra internatet har de fået en ny chance. Da internatets grund desværre er blevet eksproprieret, skal det hele nu flyttes til en ny matrikel, hvor hestene heldigvis vil få det lige så godt – hvis ikke endnu bedre!

Frivillige søges til flytningen
Det er bestemt ikke nemt at skulle flytte så mange heste. Derfor søger Nyt Hesteliv alle de frivillige, som de overhovedet kan skrabe sammen. Ved at hjælpe internatet kan du ‘donere’ noget til hestene i form af en hjælpende hånd – og den vil uden tvivl blive værdsat! Selv skriver foreningen, at de søger “dygtige og kyndige folk, der kan læsse hesten i forståelsen med hesten”, og selvom flytningen foregår over flere dage, så er det intet krav, at man kan hjælpe til på dem alle. Hestene skal flyttes fra Blommenslyst til Morud – en tur på 10 kilometer vest for Odense.
13 heste er allerede flyttet ind på den nye adresse, men der er endnu mange heste, som skal transporteres. Særligt dagene, hvor de i alt 41 ponyer skal flyttes, kræver mange hænder. Kunne du tænke dig at donere et par af dem? Så kan du kontakte Nyt Hesteliv på [email protected] eller på deres Facebook-profil.

Datoerne for flytningerne er:

  • D. 15. april: 8 heste
  • D. 22. + 23. april 41 ponyer
  • D. 27. + 28. april: 18 heste

Herunder kan du læse en førstehåndsfortælling om en af de sager, Nyt Hesteliv har stået over for – og hvor de ville ønske, at de kunne gøre endnu mere end der stod i deres magt. Historien vidner ikke blot om, hvor uendelig vigtigt det er at være sit ansvar bevidst, når man holder dyr. Den viser også, hvordan det er muligt at redde nogle af de nedstødte dyr, når blot man er frivillige hænder nok. Selvom det kan føles som en lille donation at give en hjælpende hånd med flytningen, så er den langt større end du måske tror. For når det hele er på plads og de nuværende heste er faldet til, så kan internatet atter tage imod nye dyr.

Når en dyreværnssag rammer ens hjerte
Skrevet af en livredder for nyt Hesteliv. Bragt i medlemsbladet nr. 15, december 2016.

Som frivillig er jeg med til at hente og bringe heste. De fleste gange går det helt uproblematisk – stille og roligt. Andre gange får man en oplevelse med hjem, man vil huske for evigt. En af dem vil jeg gerne fortælle om her.

Tilbage i 2011 fik vi flere anmeldelser inden for en time om nogle heste, der var sat til salg på Hestegalleri.dk. Hestene så virkelig usle og tynde ud, stod i rent møg og med sparsomt lys. Billederne var taknemmelige – virkeligheden meget værre.

Nyt Hesteliv besluttede sig for at frikøbe to af hestene, dels for at kunne dokumentere hestehandlerens misrøgt og dels for at hjælpe et par heste, som vi havde mulighed for at tage ind. På et af billederne stod der tre heste bundet op til en metalstang i noget der lignede en gammel kostald. Det var to store heste og et føl. Vi valgte hoppen med sit seks måneder gamle føl.

“Politiet mente, at nogle påbud var nok, men efter vores bedste vurdering, havde hestehandleren overtrådt stort set alle paragraffer”

Vi fik svaret på annoncen, at vi gerne ville købe hoppen og føllet. Det viste sig at være en travhoppe og føllet var en friser-/traverblanding. Vi døbte dem senere Finesse og Freja. Da vi var sikre på, at vi ikke ville blive lukket ind, hvis vi sagde, at vi var fra nyt Hesteliv, fik vi opdigtet en historie. Og så tog vi afsted til Nordjylland mod den angivne adresse ved Viborg. Men da vi ringede for at sige, at nu var vi på vej og ville være fremme om så og så lang tid, fik vi en ny adresse, da hestene var blevet flyttet i mellemtiden. Denne adresse lå ved Aalborg. Vi indstillede GPS´en på den nye adresse og kørte afsted. Ved Randers blev vi ringet op, at hestene var flyttet til en adresse i Brovst. Turen blev længere og længere, og vi spekulerede på, hvor mange gange de ville ændre adressen, og om vi overhovedet ville finde hestene.

Dette og nedenstående billeder er fra den annonce, som af mange blev anmeldt til Nyt Hesteliv.

Men endelig nåede vi frem. Hestetraileren blev bakket op til en stalddør. Der var ingen folde omkring gården og ingen spor af hove i mudderet omkring stalden. Indenfor var der dunkelt og en stank af urin, som rev os i næsen. Der stod to heste bundet op i en gammel kostald (på samme måde som på billederne, så hestene var nok ikke blevet flytte meget rundt) med en møgrende og tremmer over, bag hestene. De så forhutlede ud, tynde med tottede pelse, hvor der stad klumper af møg. Føllet løb løs rundt og var æltet ind i gammelt møg over det hele på nær ryggen. Vi var rimelig sikre på, at hun ikke havde været flyttet nogen steder, for hun var fuldstændig uhåndterbar.

Jeg gik op til travhoppen og løsnede hendes reb, som var bundet så hårdt og knudret sammen af fugt, skidt og møg, at jeg ikke tror, det havde været løsnet i lang tid. Hun gik målrettet ud af døren, hen til traileren og op på rampen. Føllet vrinskede efter sin mor, der kun kort standsede på rampen vendte hovedet mod stalden og kaldte kort på føllet, hvorefter hun gik lige op i traileren og stillede sig pænt og helt musestille ved tøjringsbommen.

Her ses hoppen Finesse og hendes føl Freja til højre for hende, som internatets livreddere købte fri.

På vej ud af stalden med travhoppen begyndte den sorte hest, der stod ved siden af travhoppen, at vrinske skingert og bønfaldende efter os. Den lyd gik gennem marv og ben.

Med lidt hjælp fra et reb på siden af rampen fik vi føllet op ved siden af travhoppen, der kun kom med en beroligende brummen til sit føl. Hun stod stadig helt musestille, som om hun var bange for, at vi opdagede, at hun var der og ville tage hende ud igen. Det var en ganske forfærdelig oplevelse at være med til.

Men det værste var den sorte hest, som vi efterlod på stedet. Jo længere vi kom med læsningen af føllet, jo mere skingert blev hendes vrinsken, til hun til sidst nærmest skreg til os om at tage hende med. Og jeg havde gjort det, hvis vi havde haft en ekstra plads i traileren. Jeg var endda ude i, om føllet kunne stå foran travhoppen og den sorte hest, men vidste at det ikke var en mulighed. Vi måtte efterlade den sorte hest.

Det er den sorte hest, tøjret helt bagerst, som internatets livreddere måtte se sig nødsaget til at efterlade sammen med de øvrige heste.

Vi efterlod den i et mareridt af en stald. Vi efterlod den til nogle mænd, der ikke tænkte på andet end penge. Vi efterlod vores hjerter ved den, for det meste af turen hjem, kunne vi høre den desperate skrig på hjælp, dens tiggende vrinsken om at tage den med, dens hjertensskærende råb om ikke at efterlade den.

Vi var meget tavse på vejen hjem. Hestehandleren blev omgående politianmeldt. Hvad der sidenhen er sket med de andre heste, ved vi desværre ikke. Politiet mente, at nogle påbud var nok, men efter vores bedste vurdering, havde hestehandleren overtrådt stort set alle paragraffer.

Selv om det er fem år siden, så var jeg igen tidligere på året ude på en sag, hvor jeg igen skulle vælge to heste at tage med hjem. Alle de andre heste stod tavse tilbage, men igen kunne jeg nærmest høre den sorte hest skrige efter mig.
Den forlader mig aldrig.

Læs også
At købe en hest er at købe et ansvar
Det æstetiske bedrag
Presley bekæmper mishandling af Tenessee Walking Horses

Malgré Tout anbefaler altid, at du søger yderligere vejledning hos en fagperson.