Læste du med, dengang vi bragte artiklen 25 ting, du (måske) ikke vidste om heste? Nu har vi gravet endnu dybere og fundet 25 facts mere – nogle er mere skøre end andre! Denne gang handler det ikke kun om hestens adfærd og fysiologi, men også om de forskellige racer, størrelser og antallet af dem – både herhjemme og på verdensplan. Der er helt sikkert noget, du allerede vidste, men mon ikke, at der også er noget, som vil vække forundring?

Hestens fysiologi – et par tilføjelser

1. Heste er ikke farveblinde, men har svært ved at se lilla nuancer.
2. Heste hviler 60% af sin vægt på sine forben.
3. Hestens tænder fylder mere end dens hjerne.
4. Når en hest “smiler” gør den det for at opfange en lugt.
5. En hest kan kun trække vejret gennem næsen.
6. Hvis hesten er kold bag øret, er det ofte, fordi den fryser.
7. Hesten har et tredje øjenlåg, som ligger inde i øjet.

Hesteracer

8. Arabere har færre ribben og lændehvirvler end andre racer – og så siger man at den er mere intelligent end andre racer.
9. Den islandske hest regnes for at være den mest rene race.
10. Quarterhesten har fået sit navn, fordi den den kan nå en fart på op mod 70 km/t på en kvart engelsk mil (omkring 400 meter).
11. En shire kan veje op til 1,2 ton – så bliv ikke trådt over tæerne!

Heste på verdensplan

12. Verdens hidtil højeste hest var 219 cm høj.
13. Verdens hidtil mindste hest var 35,5 cm høj.
14. Den ældste hest, der nogensinde har levet, blev 62 år.
15. Der er omkring 58 millioner heste i verden.
16. I Italien blev der i 2003 for første gang klonet en hest.
17. I New York er det forbud at åbne og lukke en paraply, hvis der er en hest i nærheden.
18. I byen Wilbur i Washington kan man få en bøde på 2000 kr., hvis man rider på en hest, som er “grim” – hvordan det så end defineres.
19. I Oklahoma er det forbudt at lade sit æsel sove i et badekar efter klokken 19. Ja, de amerikanere har virkelig nogle spøjse regler.
20. Heste var ikke et dyr, som fandtes i Australien før år 1788.
21. Verdensrekorden på længden af en hests hale er 381 cm.

Heste i Danmark

22. Efter Anden Verdenskrig var der ca. 600.000 heste i Danmark, og omkring 30 år efter var tallet faldet til 80.000.
23. I dag findes omkring 200.000 heste i Danmark (anslået i udgangen af år 2007).
24. Danmark er det land i EU, som har flest heste i forhold til indbyggertallet.
25. Den mest populære hesterace i Danmark er – ikke overraskende – den danske varmblod. Lige efter kommer den islandske hest.

I samme serie
25 ting, du (måske) ikke vidste om heste

Læs også
Vidste du det om hestesporten?
Hesten – en terapeut på fire ben
Rytteren i stalden – hvilken type er du?

Tina er uddannet bachelor i retorik og digital kommunikation. Hun brænder for at skrive relevante og genkendelige artikler, der kan vække følelser og sætte tankerne i gang. Når hun ikke er på redaktionen eller knokler med sit kandidatstudie, er hun som regel at finde på ryggen af sin varmblodshest.