Alle heste kan løsspringe. Det kan både være sjovt og en god afveksling fra den normale træning – og så kan det give rytteren en tiltrængt fridag. Men løsspringning kan mere end det. For gør du det korrekt, så kan det forbedre din hests styrke og balance henover springene. Ligeledes giver du den mulighed for at forbedre sin teknik, uden at blive forstyrret af en rytter. Alt i alt kan løsspringning altså styrke din hests selvtillid på en måde, som du vil kunne mærke, når I senere rider ind på en springbane. Her får du et overblik over, hvordan du kan give dig i kast med at løsspringe din hest.

Vær realistisk
Hvis din hest skal ende op med en styrket fremfor en svækket selvtillid, så er det vigtigt ikke at forlange for meget af den. Selvfølgelig må du gerne udfordre den, for den skulle jo gerne udvikle sig, men det kan også blive for meget af det gode. Men hvordan vurderer du så, hvad din hest kan og ikke kan? I forhold til din hests form, og hvor langt den er i sin springuddannelse, kan du overveje dette:

  • Hvor høje skal springene være? Skal det måske blot være et par bomme på jorden, hvis hesten er uøvet?
  • Hvor teknisk svær skal banen være, dvs. hvor mange spring/bomme skal løbebanen bestå af?
  • Skal der være bomme imellem springene til at hjælpen hesten med at sætte sine skridt korrekt, eller skal den hellere øves i at bedømme afstandene selv?
  • Hvor psykisk robust er hesten? Har den behov for at snuse til springene først?
  • Hvordan undgås det i hele taget, at hesten får en negativ oplevelse?

Løsspringning af unghesten
Løsspringning kan være rigtig godt til at lære ungheste at blive fortrolige med springkunsten – og særligt med en uerfaren hest er ovenstående spørgsmål gode at overveje. Måske er et par bomme på jorden og et lille kryds mere end rigeligt? Måske skal målet blot være at få den over? Er hesten helt ung, altså omkring 2-4 år, så hold i øvrigt forhindringerne under 60 cm, så den kan blive fortrolig med det at springe. Det samme gælder naturligvis, når hesten skal i gang under rytter. For selvom en (ung)hest kan løsspringe 110 cm eller mere, så er det langt fra sikkert – eller forsvarligt – at den kan gøre det samme, når der pludselig sidder én i sadlen.

Husk opvarmningen
Selvom hesten “bare” skal løsspringe, så er det vigtigt at du får varmet den ordentligt op. Særligt vigtigt er det, når hesten skal springe højt, for her presses musklerne ud i yderpositioner og senerne belastes mere, når hesten sætter af og lander. Omfanget af opvarmningen afhænger naturligvis af hestens alder, form og hvor meget og hvor højt, den skal springe. Du kan for eksempel trække din hest rundt i et godt skridttempo i 10 minutter, eller lade den gå godt frem i en longe, for derefter at sætte den i trav og til sidst galop. Husk at gøre det på begge volter. Hvis hesten ikke er vant til at gå i longe, kan du måske få den til at løbe lidt rundt på ridebanen.

Byg en løsspringningsbane
Som du måske allerede ved, så foregår løsspringning altid i en løbebane, som laves langs ridebanens hegn eller barriere. Med et longetov eller et afskærmningsbånd bundet rundt om støtterne på den modsatte side har du altså hurtigt baneten vej for hesten hen over springene. Hvis du desuden sætter en ekstra springstøtte op et par meter foran det første spring og binder tovet eller båndet om, så undgår du, at hesten føler sig fristet til at løbe udenom den første forhindring.

Afstande
Hvis du sætter flere spring op, så er det altafgørende at have den rette afstand imellem dem. Hvis du ikke ved, hvor stort din hest springer på en løsspringingbane, så kan du hente hjælp i Dansk Rideforbunds illustrationen herunder. Som du kan se, så afhænger afstandene ikke kun af hestens højde, men også af højden på forhindringerne.

Illustreret af Dansk Rideforbund

Det bedste må være at sætte en bane op med den afstand, som du mener er korrekt, sætte springene helt ned og lade din hest løbe igennem. Herefter kan du justere på afstandene, inden du sætter forhindringerne op og fortsætter med træningen.

Husk i øvrigt altid at holde god afstand til hegnet eller barrieren på kortsiden. En god tommelfingerregel er, at sidste spring skal stå mindst 20 m fra bagvæggen.

Spring
Det er altid godt at lade den første forhindring være et kryds eller måske endda blot en bom. Når første spring er overskueligt for hesten, undgår man nemlig at den stopper op, fordi opgaven virker uoverskuelig. Samtidigt bliver det muligt for den at begynde i trav, og så kan den sætte i galop efter første spring. Derfor kan du også med fordel lægge tre travbomme ud som den første forhindring.

Hvor mange spring, du vælger at sætte op, afhænger naturligvis af hestens niveau – og hvor stor en ridebane du har. På illustrationen kan du se fire eksempler på, hvordan en løsspringningsbane kunne se ud. Du skal forestille dig, at hesten løber ind fra venstre. Det første eksempel er til hesten på et lavere niveau, imens det sidste er noget mere udfordrende, men sværhedsgraden afhænger selvfølgelig også af højden på de enkelte forhindringer.

Illustreret af Malgré Tout

Som du kan se, er der en såkaldt landingsbom efter den sidste forhindring i det sidste eksempel. Landingsbomme kan bruges til heste, der skynder sig for meget igennem banen, eller som har en tendens til at tage for lange eller for korte skridt. Du kan også lægge en bom imellem to forhindringer for at påvirke, hvordan den sætter sine skridt. Her vælger man som oftest at have et enkelt galopspring mellem bommen og hver forhindring.

Hvis hesten stopper
Som nævnt er det vigtigt at gøre det til en god oplevelse for hesten. Hvis din hest pludselig stopper foran en forhindring, lige midt i løbegangen, så må du endelig ikke lade den løbe tilbage. Den er nødt til at lære, at den skal hele vejen over på den anden side. Det modsatte vil blot svække dens selvtillid. Det betyder dog heller ikke, at du ikke skal lytte til hesten – for den er jo nok stoppet op af en årsag. Hvis ikke du umiddelbart kan få den over ved at bruge munden og eventuelt slå i jorden med en pisk, så bør du overveje at sætte springet ned. Det vigtigste er trods alt, at hesten kommer over og ikke løber tilbage.

Når hesten stopper eller på anden måde viser, at den er utryg ved situationen, så er det op til dig at vende det indad. For som de fleste ejere heldigvis tænker, så er heste aldrig bare “dumme”. Det er os, der forlanger noget af dem, og derfor er det også vores opgave at finde ud af, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem på vej. Hvad kan jeg gøre for at skabe en god oplevelse? Skal forventningerne måske sættes ned? Har jeg måske i virkeligheden brug for hjælp fra en, som har forstand på det? Det er blot nogle af de spørgsmål, man med god grund kan stille sig selv. Løsspring aldrig hesten alene, og vær ikke bleg for at spørge om hjælp – så skal det nok blive en god oplevelse for både dig og din hest.