Giftige planter er enhver hestejers mareridt, og tiden er nu inde til at sikre sig, at de ikke har overtaget sommerens græsfolde eller ridestierne i skoven.

Nogle planter kan forvolde større skade end andre, men uanset hvad, så skal der altid gøres noget ved det med det samme, når en hest har spist eller rørt en giftig plante. Derfor hjælper Malgré Tout dig med at kunne spotte de forskellige planter og genkende symptomerne på forgiftning.

Herunder kan du læse om tre af de planter, der ofte er at finde ude på foldene. Resten kan du finde i den fulde artikel i Malgré Tout magasin #22. Find et direkte link nederst på siden.

TIGGER-, AGER-, KNALD- OG BINDENDE RANUNKEL

Udseende
Ranunkel er en opret 15-60 cm høj plante med smalle, hånddelte blade, der er trukket ud i tre smalle flige. De små lysegule blomster sidder på tynde stilke. Agerranunkel blomstrer i maj. Bidende ranunkel blomstrer i maj-juli. Knoldranunkel blomstrer i maj-juni. Planten er desuden enårig.

Voksesteder
Agerranunkel vokser på kalkholdig jord. Planten er sjælden i Danmark. Bidende ranunkel vokser på fugtige arealer, overdrev og vejkanter. Knoldranunkel vokser i sandede områder og i områder uden for omdrift, f.eks. i over drev og diger. Tiggerranunkel vokser ved søer, langs vandløb og på fugtige arealer.

Giftvirkning
Ranunkel indeholder giftstoffet protoanemonin, som kan fremkalde forgiftninger hos alle husdyr. Dyr, der græsser på områder med agerranunkel, vil vrage planten, hvis der er andet foder. Derfor giver planten sjældent problemer ved afgræsning. Giftstoffet protoanemonin omdannes let til anemonin, som ikke er giftigt. Derfor giver ranunkel ingen problemer i hø. Ensilage med et indhold af ranunkel kan derimod være giftigt.

KÆMPE- OG ALMINDELIG BJØRNEKLO

Udseende
Bjørneklo er 150-400 cm høj. Stænglen er grenet, stivhåret og kantet. Bladene er store og hårede, dobbelt fjerfligede med smalle småblade. De talrige småskærme er brede og flade. Skærmene har hvide blomster.

Voksesteder
Almindelig bjørneklo vokser i skove og vejkanter. Kæmpebjørneklo vokser på fugtige arealer som enge og langs vandløb, men findes også i haver og parker.

Giftvirkning
Bjørneklo indeholder giftstoffet furocoumarin, som kan fremkalde vabler og/eller voldsomt eksemlignende udslet, når det kommer i kontakt med huden. Giftvirkningen forstærkes, når områder med udslet og vabler udsættes for sollys. Kvæg, får, geder og heste kan normalt æde almindelig bjørneklo uden problemer. I få tilfælde kan individer uden pigment i huden få vabler og/eller eksem omkring munden ved at græsse på arealer med bjørneklo.

Symptomer
Forgiftning med almindelig bjørneklo kan i ganske få tilfælde give vabler og udslet omkring munden.

Behandling
Fjern de dyr, der har symptomer fra arealet med bjørneklo. Undgå, at dyrene opholder sig i direkte sollys.

SKARN- OG GIFTTYDE

Udseende
Plantens stængel er glinsende glat, hul, blådugget og har røde pletter. Planten er 50-275 cm høj. Bladene er tre til fire gange fjersnitdelte. Blomsterne er hvide med fem lige lange kronblade.

Voksesteder
Skarntyde vokser i vejkanter, i haver og parker. Gifttyde vokser langs søer og vandløb.

Giftvirkning
Planten virker lammende og er giftig for alle dyrearter, selv i små  koncentrationer. De græssende husdyr vil normalt vrage tydeplanten, hvis der er andet foder på marken. Giftstoffet coniine er meget flygtigt, og derfor er der normalt ingen fare ved udfordring af tørt hø. Dog er der noget, der tyder på, at frøene beholder deres giftvirkning, selv når de er tørre. Fugtigt hø vil kunne beholde giftvirkningen.

Symptomer
Symptomer på akut forgiftning med skarntyde er manglende appetit, svingende puls, spytsekretion, muskeltrækninger, hyppig vandladning, langsom og besværet vejrtræk ning, skurende tænder, lammelser og død. Urin og udåndingsluft fra dyret vil lugte “musseagtigt”, hvis dyret er forgiftet.

Behandling
Behandling mod forgiftning med planten bør sigte mod at fjerne giften, så som at tømme maven. Tildeling af garvesyre kan i nogle tilfælde neutralisere giftstoffet. Derudover bør der behandles mod de aktuelle symptomer.

Listen over giftige planter er lang. I magasin #22 kan du få en komplet oversigt, hvor også sort natskygge, taks, thuja, guldregn, eg, liljekonval, hvid anemone, ørnebregne, kær- og agerpadderok, gul iris, lupin samt eng- og vårbrandbæger er med. Der er billeder af alle planterne, så du kan lære at spotte dem.

LÆS I DIN BROWSER  LÆS I MALGRÉ TOUT APP

KILDESEGES
Tina er uddannet bachelor i retorik og digital kommunikation. Hun brænder for at skrive relevante og genkendelige artikler, der kan vække følelser og sætte tankerne i gang. Når hun ikke er på redaktionen eller knokler med sit kandidatstudie, er hun som regel at finde på ryggen af sin varmblodshest.