af Maria Frimark, Skibby Ride- og Voltigeklub.

Skibby Ride -og Voltigeklub var i Kr. Himmelfart-weekenden til et stort internationalt voltigestævne i Belgien. Klubben stillede med holdene Skibby 1 i seniorklassen og Skibby 2 i junoirklassen.

Skibby 1 havde deres nye hest Lieto med. Han var virkelig en stjerne og gik tre super gode runder. Pigerne på holdet gjorde et godt stykke arbejde og leverede en god og sikker præstation. Især deres sidste runde, kür, var virkelig god, hvilket blev belønnet med høje point. Holdet sluttede på en samlet sjetteplads.

Skibby 2 toppede i deres to første runder, og fik den højeste score, de hidtil har fået. De blev til en tredjeplads i første kürrunde. Holdet var oppe imod de dygtigste tyske hold og det finske landshold. Desværre havde det danske hold et fald søndag, som trak noget ned, men de fik stadig gode point og sluttede ligesom Skibby 1 på en samlet sjetteplads. Skibby 2 tog ikke afsted med forventninger om en medaljer, men håber på at præstationen rækker til en udtagelse til junior-VM i juli 2019.

Stævnet har været præget af en fantastisk stemning danskerne i mellem, hvor opbakning har været stor på tværs af klubberne. De danske tilhængere gjorde sig tydeligt bemærket, hver gang de danske hold løb ind i arenaen. Det blev i den grad blev lagt mærke til, både af de andre nationer og af stævnespeakeren, der flere gange brugte ordene Danish Dynamite om de danske tilhængere.

Holdet Skibby 1 består af Catrine Graham-Pedersen, Stine Øllgaard, Sif Højrup, Iben Dines Pedersen, Wilma Baden Askbo og Josephine Nielsen. Longeførere Hanne Haagen Hansen og hesten Lieto.

Holdet Skibby 2 består af Linus Cleemann, Katrine Gregersen, Maia Klein Larsen, Klara Cleemann, Marielle Koen og Lærke Nielsen. Longefører Maria Frimark og hesten Linus.